Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
lste Led maa være dammr m., Dam, Dæmning; den ligger nær Solas
Udløb af Solsjøen. Jfr. Meldalen GN. 4.
65. 66. Gro. Udt. grø. — Grøtt 1590. Grøde 1624. 1626.
Grøtte 1631. Grøe 1664. 1723.
Navnet maa vel snarest benføres til Folkespr. Grøde n. eller Grøda f.
= Grode m., oldn. gróði m., en græsrig Flek, Grønning (Aasen og Ross).
Det samme Navn liar man vel i Sammensætningerne Turtegrø, Ramsgrø o. fl.
Det er en høitliggende Fjeldgaard.
67. liratli. Udt. brattlia. — Bratliid 1631. Bratlj 1664.
Bratlie 1723.
68. Snetoen. Udt. snø"tön, Dat. -töna. — Snøttenn, Snøthuenn
1590. Snetoenn 1624. Sneetoern 1626. Snethonne 1631. Snetoen
1664. 1723.
En meget høit liggende Fjeldgaard. Sidste Led maa vel være to f.,
liden Grønning, og den nuv. Forms Endelse maa forklares af, at Navnet har
faaet Hankjønsartikelen (O. R.).
69. Korsli. Udt. Jcasslia. — Korslid 1624. 1626. Karßlid
1631. Korßlj 1664. Korslie 1723.
Hvad Kors- betegner i dette Tilfælde, er vanskeligt at bestemme. Om
de forskjellige Betydninger, livori Ordet kan bruges i Stedsnavne, se Indl. S.
62 under k r o s s.
70. Espaas. Udt. ces spåsen. — Aspaas, Espaas 1590. Espaas
1624. 1626. Espaaß 1664. Espaas 1723.
lste Led er es pi n., jfr. GN. 60.
71. Lien. Udt. U’a. — Liidt 1590. 1624. Lien 1664. 1723.
Navnet findes ogsaa skrevet Hermelien; i den er indgaaet den gamle
Gaard Hermen, se «forsvundne Navne».
72. Ry. Udt. rij (ogsaa: lihlrý). — Rød 1559. 1624. Rødt
1590. Røed 1626. Røe 1664. 1723."
Navnet er vel her, som overalt i dette Dalføre, en Forandring af r j ó ð r
li., aabent Rum i Skov, Grønning. 1 Meldalen (GN. 6) og Rennebu (GN. 6)
skrives rigtignok i AB. Rud; men det synes vanskeligt at forklare, hvorledes
dette kunde blive til Ry. Paa det Rye eller Rya, som efter Aasen bruges
om gold Fjeldmark, kan her ikke tænkes (O. R., jfr. Indl. S. 71 under r j ó ð r
og r u ð).
73. Auiiet. Udt. aune. — Øune 1664. Øfne 1723.
Af a u 8 n n., Ødegaard, ubeboet Sted (Indl. S. 42).
74. Gumdal. Udt. gó’vimdalen. — Gomdall 1624. Gombdall
1626. Gumbdall 1631. Gumdal 1664. Gumbdal 1723.
lste Led er utvivlsomt et gammelt Navn paa den Bæk, som gaar forbi
Gaarden, maaske Gumba. Spor til det samme synes man at have i
Gombe-dalen i Tysvær og Gunibelien i Landvik.
75. Talleraas. Udt. ta’Ueråsen. — Thelderaas 1624. 1626.
Thalderaas 1631. Talleraaß 1664. Talleraas 1723.
Navnet findes ellers kun i Dovre, GN. 54, livor man liar Formen I> a 11 æ
r-aas fra 1407; det maa altsaa komme af J) oli f., ungt Furutræ, og have sin
Grund i, at et saadant stod paa Stedet, da Navnet blev givet (se Bd. IV, 1
S. 9). Talleraasen, Meldalen GN. 55, 13 er utvivlsomt opkaldt efter denne
Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
