Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ORKEDALEN
133
76. Engan. Udt. céngav^nj, Dat. -góm,
Jfr. GN. 36.
77. 78. Sjølberg. Udt. sjølbørann, Dat. -róm. — af
Sol-bergom AB. 53? Soelberg NRJ. II 159. Solberg OE. 59. Solberig
1559. 1590. Solberig 1624. 1631. Søelfberig 1626. Solberig 1664.
Siølberg 1723. (Der kan være Tvivl om Citaternes Fordeling mellem
dette og GN. 225).
I AB. findes under Orkedalen anført Gaardnavnene af Solbergom
og af Seljoberge. Af begge disse maatte Sjølberg kunne komme ved
en Omsætning af j, for det førstes Vedkommende under Forudsætning af, at
det opr. havde lydt Sólbjargir, jfr. Sjøflot i Stangvik (Seljaflot AB. 66),
Sjølbørskor i Norddalen (Solbiorgaskor AB. 80). Jeg er mest tilboielig
til at tro, at Sjølberg svarer til Solberg og Sølberg til Seljuberg; herfor
taler ogsaa Analogien med Meldalen GN. 86. Men sikkert kan Spørgsmaalet
neppe afgjøres (O. R.).
79. Bøverli. Udt. MverlianWj. — Beffuerlid 1631. Beffuerli
1664. Beverlie 1723.
Denne og den flg. Gaards Navne viser, at den Elv, som gaar forbi begge
og falder ud i Svorka, maa have hedt B i f r eller B i f r a, et temmelig
udbredt Elvenavn, som nu fordetmeste udtales Bøvra (en Elv af dette Navn
findes ogsaa i Naboherredet Hølandet). Det maa forklares af en ældre Form
af Dyrenavnet bjórr, Bæver, altsaa: «Bæverelven» (Bd. II S. 113, III S. 28,
IV, 1 S. 14).
80. Bøverdal. Udt. løverdalen. — Beffuerdall 1624. 1626.
1631. 1664. Beverdal 1723.
81. Langkjos. Udt. Idngkßsa, Dat. -sen. — Langkøßen 1664.
Langkiøsen 1723.
Sidste Led er kj óss m., en smal Vik (Indl. S. 60). Ordet sees her at
være Hunkjønsord, ligesom der i Folkespr. er Spor af et Hunkjønsord af
denne Stamme (se Ross). Gaarden ligger ved en lang, smal Vik af Svorksjøen.
82. Spranget. Udt. sprange.— Sprange 1624. 1626. Spranngh
1631. Sprange 1664. 1723.
83. Sæteren. Udt. setra, Dat. seteren. — Setter 1559. 1590.
1624. 1626. 1664. 1723.
Af sætr n., Sæter, som alm. nu gaaet over til Hunkjønsord (Indl.
S. 74).
84. Haugen. Udt. hau en. — Hougen 1631. 1664. 1723.
85. Svorknio. Udt. svarJcmo’n. — af Surkomo AB. 53.
Saer-ckemo 1559. Sorttmou 1590. Suertemoe 1626. Suerckemoe 1631.
Suorchmoe 1664. Suarehmoe 1723.
Ligger ved Svorkas Udløb i Orkla. Dette Elvenavn forekommer ofte nu
i lidt afvigende Former: Svorka, Svarka, Sverka, Sorka.
86. Klingen. Udt. Mingen, Dat. -qa. — Klinge 1590. Klingen
1624. 1626. 1631. 1664. 1723.
Af kringla f., Kreds, Ring (Indl. S. 62). Her sigter Navnet vistnok
til den afrundede Afslutning af Fjeldet mellem Orkla og Svorka, i hvis
Hel-ding Gaarden ligger. Naar Navnet her er Hankjon, medens det i Stod og i
Namsos er Hunkjønsord, maa det forklares af Tilføielse af Hankjønsartikelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
