Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
87. Brekken. Udt. bræJcJca. — Brecken 1624. Brechenn
1626. Stobrecke 1631. Brechen 1664. 1723.
Se Bjugn GN. 21.
88. Svinsoien. Udt. svitmsøia. — Suinsøy AB. 53. Swisø
NRJ. II 159. Suinsøø 1559. "Suintzøenn 1590. Suinsøen 1624.
Suinøen 1626. Suintzaas (!) 1631. Suinßøyen 1664. Svinsøyen 1723.
Uagtet allerede AB. har S u i n s-, turde det dog være muligt, at Iste
Led er Mandsnavnet S v e i n n, som bevisligt i Sammensætninger tildels
udtales Svinns-, f. Ex. Svinsland i Botne og Svinstad i Holme (O. R). Jfr.
ogsaa Meld alen GN. 176.
89. 90. Valstad. Udt. va’Ustd’n, Dat. -stóm, Gen. -sto. —
Walle-stad 1559. Waldstedt 1590. Walstad 1624. Waldstad 1631.
Valstad 1664. Walstad 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Skedsmo, i Nes Rom., i S. Odalen, i Lier, i
Indre Holmedal, i Kinn, i Stjørdalen og i Værdalen. Hvor man kjender
Former fra MA., lyder disse stadig Valla-; man maa derfor antage, at Iste Led
er valla, Gen. Flt. af voll r m., Vold, uagtet en Sammensætning af sta ði r
med Ord af saadan Betydning er sjelden (Bd. II S. 273. III S. 177). Naar
Navne paa -s t a ð i r nu i øvre Orkedalen og Meldalen ende paa -stó’n, er
det at forklare af, at Hankjønsartikelen i Ent. er tilføiet efter den i flere
trondhjemske Bygder hyppige Brug; i Dat. og Gen. er derimod Flertalsformen
bevaret (se Indl. S. 14).
91. 92. Kviknan lille og- store. Udt. lihlJcviJcJcnaipi, Dat.
-óm. stó"rJcviJcJcnamij. — af Kvikna AB. 118. Kwrkne (!) NRJ. II
159. Quegne 1559." Quickmou 1590. Quegen 1624. Quegenn 1626.
Quickne 1631. Lildquichne 1664. Lillequechne 1723. Storquichne
1664. 1723.
K v i k n a r. Navnet findes som Sognenavn ogsaa i Nordre Østerdalen
og i Nordre Fron og synes paa alle 3 Steder at have været Flertalsord (Bd.
III S. 426, IV, 1 S. 99). Det synes at maatte afledes af Adj. kvi kr, levende,
livlig, som her vel maa forstaaes i den Betydning, hvori man har det i
Folkespr. Kvikleir, Kviksand; det passer ialfald her, da der ved Gaarden er
høie, bratte Sandmæler mod Orkla, hvor Sanden altid har været i Bevægelse.
Med Hensyn til Afledningen kan det sammenstilles med Slétnar, Flatna r,
af Adj. s 1 é 11 r, fl a t r.
93—96. Opoien. Udt. oppøia. — Øø NRJ. II 159. Øye
1559. Øyenn 1590. Øienn 1631. Opøyen 1664. 1723.
Jfr. GN. 51.
96. 1. Oiakroen. Udt. øiakroa.
Kroa er her snarest at forklare af Folkespr. Kro = Kraa (Vraa), der hos
Ross opgives som brugt i Nordmør (O. R.).
97. Bergem. Udt. b&rjæmmen. — a Bierghom DN. I 710,
1495. Bergum Cap. Bierge 1590. Bergom 1624. Bergomb 1626.
Biergumb 1631. Bergum 1664. 1723.
* B e r g li e i m r, meget hyppigt Gaardnavn, især nordenfjelds; Andes
ogsaa som Sognenavn, se Bd. II S. 128. Gaarden ligger i en bråt Li, meget
liøit over Elven.
98. Rydningen. Udt. rtfnni^ien. — Rødning 1624. 1626.
Røningh 1631. Rønningen 1664. Rønning 1723.
Af ru Ön in gr m., Rydning (Indl. S. 72).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
