Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. OPDAL
179
8. Morken. Udt. marka.
Af rn Q r k f., Skov (Indl. S. 68). Bruges ogsaa som Grændenavn,
omfattende endel af de flg. Gaarde.
9. Flaten. Udt. flaUr^n, Dat. -tam.
10. Kaasen. Udt. kå’sa, Dat. hasen.
Af kos f., Dynge, særlig af fældede Træer, bestemt til at brændes, deraf
om et ved Brænding ryddet Jordstykke (Indl. S. 63).
11. Heg’kaasen. Skal kaldes marka.
12. Yikaasen. Skal ogsaa kaldes marka.
Iste Led er vel Folkespr. Vidja f., ogsaa Vija, Vie, Vidjepil.
13. Gorsetsæteren. Udt. gorscetsætra.
Opr. Sæter under Gorset GN. 291—296.
14. Støleggen. Kaldes faulægga (ogsaa marka).
Gaardnavnet har maaske sin Grund i, at Stedet opr. kan have været
Sæter under Stølen GN. 298. Daglignavnet Fugleggen maa vel opfattes paa
lignende Maade som Fuglaas (se Orkedalen GN. 155), Fuglø (se Hevne GN.
5) og flere Sms. med Fugl-.
17. Øien. Udt. øi’a.
18. 19. Brenna. Uclt. brænßiaim, Dat. -n,åm.
Af brenna f., Brænding, Jord, ryddet ved Brænding. Her i best. Flt.
20. Sollien. Udt. sölia.
25. Tangen. Udt. tangåm.
Udtaleformen maa opfattes som Dativ.
29. Aalmsæteren eller Langkaasen. Skal kaldes IdngJcåsa.
Alle de frg. Gaarde med Undtagelse af GN. 1 er Nyrydningspladse,
som først er blevne skyldsatte for mindre end 100 Aar siden.
30. Yasleggen. Udt. vdsslæjja, Dat. -jånn^. — Wasleggen
1723.
Kunde sammenlignes med Folkespr. Vaslega f., Leie i Vand (Aasen);
maaske er sidste Led dog snarere en Sideform i Hunkjøn af Lægje n., lavt
Sted. Betegner vel et lavt og sumpigt Sted, hvilket passer til Stedforholdene.
31. 32. Aalmen. Uclt. ø’lrna, Dat. ø’lminn. — Olraen 1723.
Er Navnet paa den forbi Gaarden løbende Elv, som er gaaet ovér til
Gaardnavn. Om dette Navn se Eissen GN. 61.
33—37. Mjøen. Udt. mjø’a, Dat. mjø’en. — af Miode AB. 49.
i Mioud DN. XV 123, 1516. Møed OE. 54. Moenn 1590. Miøenn
1631. Normiøn 1664. Miøen 1723.
Se Meldalen GN. 184. Der gaar en Bæk forbi Gaarden, nu kaldet
Mj øabækken.
38. 39. Hevle. Udt. htfvle. — i Høfflene DN. III 742. 1503.
Heffle NRJ. II 167. Høeffle 1626. Høffle 1631. Heffle 1664. Heile
1723.
Navnet har Udseende af at være en Sms. med v i n, hvorfor ogsaa den
ældste bevarede Skriftform taler, lste Led kan være det samme Ord som
Folkespr. Hevel m., langstrakt Forhøjning paa et lavere Jordsmon (Ross),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
