Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. OPDAL
181
65. Halsen. Udt. halsen, Dat. -sa.
GN. 65—67 ligger i Sidedalen Aamotsdalen.
66. Aamotsdalen. Udt. ammsdalen, paa andre Steder i Bygden:
amussdalen. — Amundsdall, Amundsdalen 1723.
Udtaleformerne kunde betragtes som Forkortelser af Aamotsdal og
Formen fra 1723 som et urigtigt Forklaringsforsøg. Navnet tindes ogsaa som
Sognenavn i Telemarken, udt. Ommersdal, men er der afledet af et Gaardnavn
Aamot, «Aamødet». Et saadant findes ikke lier, og at denne Gaard opr. kunde
have hedet Aamot, lader sig vanskelig formode, da den ligger omtr. 3 Km.
fra Elvens Sammenløb med Driva. Navnet bliver derfor tvivlsomt.
67. Stolen. Udt. stølen, Dat. -la. — Støell 1626. Stoell
1631. Stollen 1664. Stølen 1723.
Se Hevne GN. 120.
68. Yammervold. Kaldes väUami.
Tidligere sandsynlig Sæter under GN. 69—70.
69. 70. Yammer. Udt. va mm,r ann. — Wamboe 1626. Vambre
1664. Wammer 1723.
* V ambar, Flt. af v o m b f., Vom, brugt som Navn paa Fosse; jfr.
Vammafossen i Glommen, hvoraf Gaardnavnene Vammeli i Askim og
Vamme-nes i Skiptvet er dannede. Nær Gaarden er en Foss i Driva, som nu kaldes
Magalaupet (se Bd. I 45. 48). Den best. Artikel i Flertal synes at være føiet
til den opr. Flertalsform i senere Tid, maaske efter en Deling af Gaarden,
idet man ikke længere opfattede Formen som Flt.; ellers skulde man liave
ventet, at Gaarden nu var kaldet Yamman. Det samme gjælder maaske ogsaa
GN. 40.
71. Skreen. Udt. skré’a. — Schrødde 1626. Skrøde 1631.
Schren 1664. Schreen, Schren 1723.
Navnet tilhører vel opr. den forbi Gaarden løbende Bæk, som i sterkt
Fald kommer ned fra Tronnfjeldet, nu Skreabækken. Elvenavnet synes her at
have været et sterkt Ord, * S k r i ð, ligesom Skree, Navn paa to Bække i
Lesje. Ved Siden deraf liar der ogsaa været en svag Form * S k r i ð a, jfr.
GN. 173, 2.
72. (xottem. Udt. gø"ttem. — Gottum, Gøttum 1723.
Et enestaaende Navn. Sidste Led er heiinr, lste Led staar maaske i
Forbindelse med gått f., Folkespr. Gaatt f., Falsen i Dørkarmen. Denne Forkl.
synes at kunne passe til Situationen, idet Driva her gjør to omtrent
retvinklede Bøininger med kort Mellemrum. Samme Stamme har man vel i Gotaas
i Skogn, hvor en lignende Forklaring synes tilstedelig efter Naturforholdene
73. 74. Skorem. Udt. slcorem, Gen. -ress. — af Skogareime
AB. 49. Skowerim DN. XV 123, 1516. Skollemb 1631. Skorrem
1664. Schorum 1723.
Efter Skrivemaaden i AB. skulde den opr. Form være Skógarheimr,
af skogr m., Skov, og li e i m r (jfr. Skógeimr, Skogurn i Asker, Bd. II
S. 153). Men Navnet er mulig der feilskrevet, da det neppe lader sig forene
med de senere Skriftformer eller Nutidsformen, da g ikke vel vilde liave
kunnet falde bort. Gaarden ligger ved Udløbet af Tronna, som her i en dyb
Kende kommer ned fra Tronnfjeldet. Hvis Elvenavnet ikke er fopr., men
afledet af Fjeldets, hvilket vel er muligt,’ kunde der maaske i lste Led af
Gaardnavnet ligge et ældre Navn paa Elven.
75. 76. Fossem. Udt. fassem, Gen. -sess. — af Forseime
AB. 49. Ffossim OE. 49. Foßem 1590. Fossum 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
