Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
279—281. Aune. Udt. aunanti, Dat. -nåm (ogsaa auna
hørtes). — Øune 1664. Øfne 1723.
A u ö n n., øde Sted, Ødegaard (Indl. S. 42).
282. 283. Bjørndal. Udt. bjø’midalen, Dat. -la. — i
Biona-dale DN. V 96, 1336. af Bionadale AB. 49. Bjørndal 1723.
Efter Formen fra ,14de og 15de Aarh. kan Navnet intet have at gjøre
med Ordet Bjørn. Heller ikke kan lste Led staa i Forbindelse med
Gaard-navnene Bjoner i Hobøl, Bjone i Gran og Bjune i Ramnes, da disse kommer
af en gammel Form Bjugnar (se Bd. I S. 388). Mulig kan man have
samme Stamme i Fjeldnavnet Bjonaasen i Soknedalen. Om dens Betydning
kan jeg ingen Oplysning give. Det er fristende at se en Forbindelse mellem
den og Bvna (tostav. Beton.), en Elv, der gaar til Orkla; rigtignok tager denne
sin Begyndelse 1/i Mil østenfor denne Gaard ; men de kan dog siges at hore
til samme Dalstrøg.
283, 1. Gryting. Udt. grýlinginn, Dat. -ga.
Se Orkedalen GN. 32.
284—289. Bjørke. Udt. bjøWkanji, Dat. -Mm, Gen. bjørk.
— af Biærko AB. 49. Berke NRJ. II 167. Biercke 1590. Bierckenn
1626. Biørcke 1631. Bierehe 1664. 1723.
Bj arka f., afledet af Trænavnet bj ork f. I Regelen er det vel opr.
Elvenavn, og saa kan vel ogsaa være Tilfælde her, skjønt der nu neppe er
noget Vandløb af Betydning ved Gaarden (jfr. Indl. S. 44. Bd. II S. 77. 138).
287, 1. Sletvolden. Udt. slettvållen, Dat. -la.
Se Orkedalen GN. 159.
290. Tolden. Udt. va Hen, Dat. -la. — Wold 1723.
291. 293—296. Gorset. Udt. qorsæt. — af Gardasætre AB.
49. Gerdeszeter OE. 54. Gardzett 1590. Garset 1626. Gaifett
1631. Gaarset 1723.
Er maaske samme Navn som Rennebu GN. 2, der i det 15de Aarh.
skrives paa samme Maade. Da en Elv, som gaar forbi Gaarden, heder
Garaa’a (udt. med langt a), kan der her ikke være Tvivl om, at lste Led
indeholder Elvenavnet. Den opr. Form maa da have været Gorðusetr
eller G a r Ö a r s e t r af et Elvenavn G a r 8 a eller G o r ð, som i hvert Fald
maa liænge sammen med Stammeú garð og vel betegne «den indhegnende
eller omgrændsende».
292. Buen. Udt. bua, Dat. buen. — Buum 1723.
Af b ú ð f., Bod (Indl. S. 46).
297. Tunnerløkken. [Skal udtales tifnnølhjkka].
Det siges, at Stedet skal bære Navn af, at det er ryddet af en Mand
fra Tønset, idet Tynnøl i Opdal skal bruges om en Tønseting. Dette maa
vel i Tilfælde forklares som opstaaet ved Assimilation af Tynndøl (af
Elve-navnet Tonna, jfr. Udt. Tynnset, Bd. III S. 397).
298. 299. Stølen. Udt. stølen. — Støell 1626. Stollen 1723.
Se GN. 67 og Hevne GN. 120.
300. 301. Halset. Udt. hdllsæt. — Haldtzett 1590. Haldßet
1626. Haldset 1664. 1723.
Vel opr. *Hallasetr, sms. med Adj. li al lr, heldende. Gaarden
ligger paa en Afsats i en Li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
