Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
6. Bukfætteii. Uclt. boklcfætta.
Sidste Led maa være det alm. fit f., frodig, især lavtliggende Græsmark
ved Sø eller Elv. Hvilken Forestilling der ligger i Tilføjelsen af det lste
Led, er det ikke muligt at afgjøre.
7. 8. Stenslien. Udt. stennslia.
lste Led maa være GN. 10.
9. Østenget. Udt. ysstænge.
1«. 11. Stene. Udt. stene. — Stene NRJ. Il 179. Stenne
1559. Steene 1665. 1723.
Af steinn m., her maaske sigtende til en Fjeldknaus (Indl. S. 79). Den
nuv. Form er Dativ.
12. Grytbakke. Udt. grytbakk. — Grydebake NRJ. II 179.
Grottbacke, Grønnebacke (!) 1559. Grydback 1665. Grytback 1723.
Har Navn efter den lille Elv Gryta (tostav. Beton.), som gaar forbi
Gaarden. Elvenavnet er afledet af grjót n., Sten, og hentyder til en
Mængde Sten i Elveleiet. Jfr. Meldalen GN. 125.
13. Testad. Uclt. testann.
Hvis dette er en Sms. med s ta ð ir og ikke snarere et usras. Navn i
best. Flt., kunde man tænke paa, at lste Led indeholdt Mandsnavnet Teitr.
Sms. med staðir forekommer ellers hverken i Aalen eller i Holtaalen. Mod
at antage det fór et usms. Navn taler dog, at Dativ efter Meddelelse til mig
skal lyde Testa, ikke Testøm.
13.3. Testadraaen. Kaldes raa.
Af r a f., Yr aa, Afkrog (Indl. S. 69).
14—17. Almaas. Uclt. ølmås, nu knn Grændenavn; 14 kald
es-nolgalen, 15 storstil, Dat. -stim, 16 la’rsstü, 17 nessgalen. — i
Al mose NRJ. II 179. i Almosa DN. XI 263, 1522. Almws OE. 65.
Al mos 1559. Almaas 1626. Allemaass 1631. Almaas 1665. 1723.
Vel opr. * Al mås ar ligesom Singsaas GN. 23, som i det 16de og 17de
viser omtr. de samme Skriftformer som dette; sms. med Trænavnet al ni r m.
Daglignavnet for GN. 17 er at forklare som «Nedstgaardeii», den nederste
Gaard (Tlij. VSS. 1891 S. 215).
16.4. Hesjevolden. Udt. hæssjevaUen.
Har Navn efter Elven Hesja, udt. Hæssja med enstav. Beton., der
kommer fra llarsjøeii og gaar gjennem Hesdalen ud i Gula. Der lindes Spor til
det samme Elvenavn i mange sammensatte Stedsnavne som Hesjedal i
Bruvik og i Vik (Sogn), Hesjevaag i Daviken, Hepjebækken i Værdalen og
Hesje-vik i Ibbestad. Navnet Harsjøen skal efter Meddelelse udtales Ilæsssjøen (en
anden end den under GN. 132, 172 omtalte Sø).
18. Haugen. Kaldes rønningen. — Houven 1665. Hougen
eller Ronningen 1723.
19. 20. Loberg. Udt. løbør. — Lober NRJ. II 179. Løberg
1559. Løberig 1665. Løeberg 1723.
Er vistnok opr. *LoÖuberg, sms. med laöa f., Lade, som forekom
nur som lste Led i saa mangfoldige Gaardnavne (Indl. S. 63). I sidste Led
er ved Tiljevning af Vokalerne ø kommet ind i Udtaleformen istedetfor e
ligesom i Holtaalen GN. 10 og Melluis GN. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
