Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. HOLTAALEN
221-
skjønt det ikke kan hores i Udtalen. Navnet forekommer ogsaa i Øvre
Rendalen og i det sms. Langletenget i Lille Elvedalen (Ldsbl. 197; Bd. III S.
369. 379).
2. Haugen. Udt. hø’gen, Dat. liø’ga.
3. Olderfætten. Kaldes fæ’tta. — Aalderfætten 1723.
Sidste Led er det saa hyppige fit f. (Indl. S. 49), lste Led Trænavnet
Older, oldn. o 1 r.
4. Fættrøen. Kaldes smeöla.
Daglignavnet er vel kommet af Navnet paa en Eier, «Ole Smed».
5. Brenna. Udt. brcévßia, Dat. brævyn,.— Brende 1665. 1723.
Af brenn a f., Brænding, Jord ryddet ved Brænding (Indl. S. 45).
G. Gilsetstøen. Kaldes stø a.
Sidste Led er sto ö f., Landingsplads for Baade (Indl. S. 80).
7. Gilset. Udt. jillsæt (Elvenavnet udt. jihla). — af
Geisla-sætre AB. 48. Gillæsætther DN. XII 221, 1489. Gilsetter NRJ. II
180. Gildßeter OE. 66. Gylsetther 1559. Gyllesetter DN. XII 777,
1573. Gildßett 1590. Gildset 1626. Gilsett 1631. Gildßet 1665.
Gildset 1723.
Geislusetr?, sms. med Elvens Navn, som altsaa har været G e i s 1 a.
Dette Elvenavn findes ogsaa paa andre Steder; saaledes er Gislerud i
Skedsmo (i MA. G ei s lu- og G e i s 1 a-) og Gisledalen i Ullensaker sms. med
Navnet paa den samme Bæk, som maa have været G e i s 1 a. Af samme
Oprindelse maa ogsaa Gjeitle i Ævanger, Gisleberg i Gran, Gitlevaag og Gitlestein
i S. Undal være. Andre lignende Navne kan være sms. med Mandsnavnet
G i sli eller ligefrem med g ei s li ni., Straale. Elvenavnet forklares vel
naturligst af g ei sl i m. i dets oprindelige Betydning, «Stav», altsaa at
sammenslille med Stavaa, Stokkaa, Stangaa, hvilke Navne vel har Hensj^n
til, at Elvene danner en lige Linje i den Del af Løbet, hvorefter Navnet
er taget. Det var dog ogsaa muligt at tænke paa geisli i Betydning af
en Straale, «den i Solen glitrende Elv», jfr. Navnet Glitra (Bd. II S. 265.
309. Ldsbl. 198. Personn. i Stedsn. S. 89 f.). Der er her to Elve af samme
Navn, hvoraf dog den ene er ganske liden. Da den større har et temmelig
ret Løb og gaar i en dyb Kløft lige mod N., er den første af de ovf. givne
Forklaringer her den rimeligste.
8. Gilsetmoen. Kaldes mo’«.
9. Grønset. Udt. grønnsæt. — Grønesetter NRJ. II 180.
Grøn-setther DN. I 791, 1535. ’ Gronstad (!) 1559. Gronsetter DN. XII 777,
c. 1550. Grønßet 1665. Grønset 1723.
Se Hevne GN. 138.
10. 11. Flatberg. Udt. fløttbør. — af Flatabergi AB. 48.
Flettebergh NRJ. 11 180. Füaateberg OE. 66. Flatbebergh DN. XI
264, 1523. Flattberiig 1559. Fladberigh 1590. Fladberrig 1626.
Flatberrig 1631. 1665. Fiatberg 1723.
Fiatabe r g, hvori lste Led er Adj. f 1 a t r, flad, maa betegne et
oven-paa fladt Berg. Den nuv. Udtaleform er fremkommen ved en Tiljevning af
Vokalerne, jfr. Aalen GN. 19.
12—14. Gaare. Udt. gälan,n, Dat. -løm. — Gardhe NRJ. II
180. Garde 1559. Gaare 1665. 1723.
Af g a r ö r ni., indhegnet Jord, Gaard (Indl. S. 51).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
