Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. SING S A AS
229
være ligesaa vanskeligt sprogligt at forklare en saadan Forbindelse som at
forklare Raudsværk, Navn paa nogle Sætre i Vaage, af Navnet paa den
forbi-flydende Elv, Einda (se Bd. IV, 1 S. 82). Det synes derfor rimeligt, med Støtte
af de ældste Skriftformer, at antage som opr. Form Heðinsverk af
Mandsnavnet Heöinn (Personn. i Stedsn. S. 121). Sidste Led er verk n.,
Gjerning, Arbeide, og maa vel, hvis lste Led er et Mandsnavn, forstaaes om
en af ham opryddet Gaard (jfr. Bd. IV, 1 anf. St.).
20. Morken. Kaldes ho Ufin, Dat. hola. — Mørch 1665.
Morcken 1723.
Som Betoningen viser, har man i Daglignavnet ikke det alm. h ó 11 m.,
men Sideformen Hole m., som efter Aasen og Ross bruges søndenfjelds om
en langagtig Forlioining, en Jordryg mellem dybe Hulninger eller Bækkeløb
(Indl. S. 56).
21. Reiten. Udt. reten, Dat. ré’ta. — af Reitom AB. 47.
Rettum 1590. Reiten 1665. 1723.
Rei ta r. Se Aalen GN. 55. Som det sees, er Navnet fra 17de Aarh.
gaaet over til Entalsord.
21,3. Reitstoen. Udt. retstøa.
Jfr. Gilsetstøen Holtaalen GN. 6.
22. Brenna. Udt. brcénßia, Dat. Iræiptj. — Brende 1631.
Brennde 1665. Brende 1723.
Jfr. Holtaalen GN. 5, hvor det imidlertid som alm. er et svagt
Hunkjønsord, medens det her, som Betoningen viser, er sterkt; se om denne
Vexling Indl. S. 45.
23. Almaas. Udt. ø"lmås. — af Almasom AB. 46. Almosa
NRJ. II 170. Almus OE. 65. Almns 1559. Almaas 1590.
Allem-aas 1626. 1631. Almbaas 1665. Almaas 1723.
A 1 m á s a r. Jfr. Aalen GN. 14.
23.2. Gjerdet. Udt. jdle.
23.3. Storøien. Kaldes ølmåsøia.
23,18. Paalslettet. Udt. pälslætte.
23. 26. Brennbakkeii. Kaldes grø’ffse, Dat. grøffsa.
Daglignavnet maa vel være beslægtet med Grøfsa Aalen GN. 50, 2, som
imidlertid er svagt Hunkjønsord, medens dette er sterkt Intetkjønsord. Det
staar maaske nærmere det af Ross (fra Hallingdal) opførte Gryfse n., ujevnt,
stenet og hullet Stykke Land med mange opstikkende jordiaste Stene.
24. Krokan. Udt. JcröJcceipi,, Dat. -lcøm.
Ligger ved en stor Bøining af Gula; deraf Navnet.
25. Djuydalsbakken. Kaldes vé’re, Dat. vera.
Daglignavnet er Folkespr. Vær n., Opholdssted, Tilholdssted, oldn. ver
n., Vær. At Vokalen er gaaet over til lukt e, er i Overensstemmelse med
stedlige Udtaleforhold.
26. Langaasen. Udt. langåsen.
26, 2. Bolungmolokken. Udt. bolongmolytøa.
Har Navn efter den samme Elv Bolinga eller Bolunga som Holtaalen
GN. 63 eller er kanske snarere sms. med dette Gaardnavn.
27. Dragaashaugen. Kaldes se rim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
