Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Af Adj. mikill, stor, og eng f., Eng; betegner det samme som Storeng
i Tonset og Kvikne.
50. Øien nedre. Kaldes nerøiaryi. — Øie 1559. Øyenn 1590.
1624. Øienn 1626. Øven 1664. Nederoyen 1723.
Af øy f., her som saa alm. om flad Strækning ved Vand (Indl. S. 88\
51. Oien øvre. Kaldes ø’verøiatm. — Øwerøyen 1723.
52. Skjærlien. Udt. sjæ’lia, Dat. -lien. — Skeliid 1559.
Sker-liidt 1590. Schielid 1624. ’ Schiellj, Skiedlj 1626. Skeelidt 1631.
S kel linn 1631. Schierli 1664. Scherlien, Skierlie 1723.
Synes ikke at kunne komme af Elvenavn, da der neppe er noget
Vandlob i Nærheden. 1ste Led kunde mulig være sker n., i Betydning af en
bar Klippe, som stikker op af en Jordmark, jfr. Skjærmoen i Elverum (Indl.
S. 75, Bd. III S. 316).
53. Sneen. Udt. snøan, Dat. snøa. — Sneen NRJ. II 170.
Snøenn OE. 64. Snøuen 1559. Snøenn 1590. Sneenn 1624. 1626,
1631. Sneen 1664. 1723.
*Snjóin, af snjór m., Sne, og vin, se Meldalen GN. 131.
Udtaleformen lier maa forklares saaledes, at Snj ó i n er blevet til Snøa, idet -vin,
som Tilfældet er i mange Dele af Landet, nu er blevet til -a, hvorpaa
Artikelen i Hankjøn er tilføiet som saa alm. i de søndre Egne af
Trondhjems Stift.
53, 6. Stuenget. Udt. stuænge.
53,11. Skjeftlien. Udt. sjtffflia.
Navnet tindes ogsaa i Kvikne, se Bd. III S. 434, hvor det er forklaret
af Plantenavnet Skjefte n., Skavgræs. Jfr. Skjeftskogen i N. Fron (Bd. IV, 1
S. 104).
53, 12. Saataabakken. Kaldes sattänn.
lste Led er Folkespr. Saataa = Sete m., en liden Flade i en Klippe
eller paa en Bjergtop (Aasen). Daglignavnet er den best. Form af samme Ord.
54. 55. Gaustad. 54 kaldes vallen, 55 brækksétra. — Gusta
1626. Gustad 1631. 1664. Goustad 1723.
Ligger oppe i Fjeldet ved det øvre Løb af Gaua, der gaar ud i Gulelven
i Horg, og Navnet er sms. med Elvens Navn. Dette, som udtales Gøa (d. e.
Gaua) med tostav. Beton., kan maaske sættes i Forbindelse med Folkespr.
Gauv m., en Strøm af drivende Støv eller Skum, og Gauva f., omtr. samme
Betydning; det kunde saaledes betyde den skummende eller dampende. Jfr.
Stadsbygden GN. 24. Daglignavnet Breksæteren antyder, at Gaarden engang
har været Sæter under Brekken i Soknedalen.
56—59. Uaukdal. Udt. køklcdalen (Elvenavnet udt. hø"ka). —
af Haukadale AB. 46. Hogedall NRJ. II 170. Hogdall 1559. Hugdal
1590. 1624. Hugdall 1626. 1631. 1664. Hugdal 1723.
* Haukndal r, af Elven Hauka, som strax nedenfor Gaarden gaar ud
i Sokna. Dette Elvenavn forekommer overmaade hyppig.
60. Halgutu. Udt. hdügidu. — Hallegod 1559. Haldgutt
1590. Halgutten 1624. 1626. Halguten 1631. Halgut 1664. 1723.
Se Aalen GN. 124, 2.
61. Amdal. Udt. dmmdal, — Andall 1590. Amdall 1624.
1626. Anndall 1631. Amdal 1664. Amdall 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
