Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. SOKNEDALEN
255
* Ha 11 as et r, vel sms. med Adj. hall r, heldende, jfr. Opdal GN. 300.
Gaarden ligger øverst i en bråt Li. Daglignavnet a at yd er, at Gaarden en Tid
maa have ligget under GN. 66.
75. Stenbroen. Udt. stennbrúa. — Stenbroo NRJ. II 169.
Stenbroenn 1559. Stennbrou 1590. Stenbroe 1624. 1631.
Steenn-boe (!) 1626. Stenbroen 1664. Steenbroe, Steenbroen 1723.
* Steinbru f., Bro af Steu; Gaarden ligger ved Hauka, og der er
ogsaa nu her Bro over Elven. Samme Navn findes i Modum, Høiland, Skjold
og Suldal.
76. Hagen. Uclt. havarm. — Hage 1559. Hougenn 1590?
Hage 1626. Houge 1631. Hagge 1664. Hage 1723.
Jfr. GN. 52, som ligger i Stavillas, medens denne ligger i Haukas
Dalføre.
77. Hogseggen. Udt. høkksægga. — Hussegenn 1590.
Hos-eggen 1624. Hosegenn 1626. Hußeggen 1631. Hoxegen 1664.
Hoxeggen 1723.
Iste Led kan være haug r m., en Haug, eller Mandsnavnet 11 au kr;
den sidste Forklaring er vel deu sandsynligste. Jfr. Opdal GN. 230.
78. 0 kil al. Udt. økdælen, — Øgdall 1590. 1624. 1626.1631.
Øgdal 1664. Øgdall 1723.
Iste Led er vel eykr m., Folkespr. Øyk m , Hingst eller Hoppe, ogsaa
om Hest ialmindelighed; Øyk udtales her Øk. Jfr. Hestdalen i Flatanger
og i Alstahaug. Da der forbi Gaarden gaar en Bæk til Hauka, kunde man
formode, at der laa et Elvenavn i lste Led; men der kan neppe ellers
paa-vises et saadant af en lignende Staiume.
79. Lilleøkdal. Kaldes bdkkanßi. — Lille Øgdall 1664. 1723.
80. Sæteren. Udt. sætra, Dat. sætrøm. — Setter 1624. 1626.
1631. 1664. 1723.
Jfr. GN. 70.
81. Vollan. Udt. vaUam- — Woldtira 1624. Vold om b 1631.
Vollumb 1664. Vollum 1723.
Se GN. 19.
82. Lyset. Kaldes dmmdalsvåljßn. — Lyset, Liußet 1664.
Lysett 1723.
Da Navnet nu ei bruges, og man heller ikke har synderlig gamle
Skriftformer at støtte sig til, kau intet sikkert siges til dets Forklaring; det maa
antagelig være en Sms. med s e t r. Daglignavuet betegner Gaarden som
forhenværende Sæter for Amdal, GN. 61 i Støren.
83. Yedløs. Kaldes æiylhm, Dat. -dam (et Fjeld veløse). —
Vedløes 1664. Vedløs eller Qvernvold 1723.
Navnet maa være sms. med v i ö r m., Skov; det maa sammenstilles med
en Række «nedsættende Navne», som til sidste Led har en Afledning af Adj.
lau ss, løs, som Broløs, Husløs, Mjølløs osv. (Indl. S. 39 f.). Gaarden
halvel faaet Navnet efter det nærliggende Fjeld. Daglignavnet er vel en di ni.,
Ende, og maa have Hensyn til, at Gaarden er den øverste i Haukdalen paa
Sydsiden af Elven. Paa Rektangelkartet kaldes den Kvernvold.
84. Flataasen. Udt. flatåsen. — Flattaas 1631. Fladtaas
1664. Flataas 1723 (Underbrug til Hov).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
