Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Sidste Led maa være melr in., Mæl, Sandbakke eller Lerbakke ved en
Elv (Indl. S. 67). Iste Led knude være Mandsnavnet Þ r á 11 d r, som nu i
Stedsnavne ofte er gaaet over til Trann-; jfr. Bd. II S. 387. Der er her neppe
andet Vandløb end Gula.
40.2. Purkmyren. Udt. po r/cmýra.
Stedsnavne sms. med Purka findes oftere, navnlig nordenfjelds. Tildels
er disse vel udgaaede fra den hyppige Anvendelse af Ordet som Navn paa
Fjelde, men oftere maaske fra dets Brug som Persontilnavn; paa den sidste
Maade maa det rimeligvis ogsaa forklares lier.
40.3. Sorgjerdet. Udt. søjæie.
43—45. Holem. Udt. hølørn. — af Holeime AB. 43. Holym
NRJ. II 175. Holem OE. 62. Holum 1559. Hollum. Holmen, Holm,
Holim 1590. Hollum 1624. Hollumb 1626. Hollemb 1664. Hollum
1723.
Efter Udt. kan den opr. Form ikke være H ó 1 e i m r, en Sms. med
hóll m. (Indl. S. 66) og li e i m r. Men Iste Led maa være hol n., Hul,
Fordybning, eller Adj. ho lr, hul, indhalet, sigtende til en Forsænkning i
Terrainet. Samme Navu findes ogsaa i Nittedalen og i Ullensaker, se Bd. II
S. 285.
43, 4. Grrøneggen. Udt. grunæjjinn, Dat. -jåm.
Daglignavnet er best. Flt.
44,2. Lokken. Kaldes hølømslyJgJga.
46. 47. Sjetnan. Udt. sjettnann, Dat. -nåm, Gen. sjéttn. —
af Setnom AB. 43. Settne NRJ. II 174. Setne OE. 62.’ Settne
1559. 1590. 1624. Siettne, Settne 1626. Settenn, Siettnne 1631.
Siettne 1664. Sietne 1723.
Setnar; findes som Gaardnavn ogsaa i V. Toten, i Børsen og i Tilder
i MA. skr. Setnar og S i æ t n a r). Sms. findes det i Setnapveit, nu
Sentvet i Trøgstad. Navnet maa være af den Stamme, vi har i s i t j a, at sidde,
og betyder maaske simpelthen: Sæde, Sted, hvor man er bosiddende,
lige-betydende med s e t r. Mulig kunde dog Navnet ogsaa betegne Gaarde, som
ligger paa en Afsats, jfr. Folkespr. Sete ni., liden Flade i en Klippe (Aasen);
denne Betydning har man vist i det paa flere Steder forekommende
Gaardnavn Setberg (jfr. Bd. I S. 13). Den sidste Betydning passer efter
Beliggenheden paa Gaarden lier i Melhus og ogsaa paa den i Børsen.
48. Mo. Udt. mo. — Moo NRJ. II 174. Moo 1559. Mou
1590. Moe 1723.
48, 2. Mostien. Udt. mo stien.
48, 3. liuan. Udt. bli atm, Dat. -åm.
49—51. 53. Kregnes. Udt. Jcr&ngnés. — af Kreggianese
AB. 43. Krageness NRJ. II 174. Kreggenes OE. 62. Kregenes
1559. Krognes, Kregness 1590. Kregeness 1626. Kregnes 1664.
1723.
lste Led indeholder vel sandsynlig et Elvenavn (saa ogsaa antaget af
O. R. i Samlingen af Elvenavne), som da kunde have været "Kreggja
eller * Kr egg. Noget lignende Elvenavn kan neppe paavises andensteds.
Man kunde mulig sætte det i Forbindelse med Kragg m., lidet og kroget Træ,
jfr. Kraggskog, Skov af Smaatræer (Aasen og Ross), hvoraf det kunde være
dannet, ligesom saa mange Elvenavne er dannede af Trænavne. Der gaar
Bække paa begge Sider af Gaarden, hvoraf den ene nu heder Skjerva.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
