Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
67. Fornes. Udt. farrnæssen. — Furunes 1559. Fornes
1590. 1624. 1626. 1664. 1723.
Se GN. 62.
68. Eidsmo. Udt. æsmo’n, Dat. -móm. — Edsmou 1624.
Edßmou 1626. Eitzmoe 1631. Edsmoe 1664. Eidtsmoe 1723.
Sms. af eið n. (Indl. S. 48) og mór m., Mo. Det Eid, som Navnet
sigter til, maa være Overgangen fra Gulas Dal til Indsøen Benna.
69. Hogseggen. Udt. haTcTcsæjja. — Haugxeggh AB. 43.
Høußeg 1559. Husegen 1590. Hosegen 1624. Hoßeggen 1626.
Hogseggen 1631. Hoxeggen 1664. 1723.
Den bevarede middelalderske Form kunde vel opfattes baade som
Haug s egg, sms. med li aug r m., Haug, og som Hauksegg, sms. enten
med Mandsnavnet Hauk r eller med Fuglenavnet h a u k r. Jfr. Soknedalen
GN. 77.
70. 71. Losen. Udt. lo’sa, Dat. lo’sen. — af Lose AB. 43.
Store Loos OE. 62. Loßen 1559. Loßenn, Loudtzenn 1590. Loßenn
1624. Laßenn, Løeßenn 1626. Losßenn 1631. Loeßen 1664. Lossen
1723.
Efter den fra flere Hold opgivne Udt. er Navnet nu Hunkjønsord; efter
den ældste Skriftform er det derimod Hankjønsord, og kun under denne
Forudsætning synes det ogsaa muligt at finde en rimelig Forklaring af Navnet.
Gaarden ligger ved Udløbet i Gula af den fra Indsøen Benna kommende Elv
Loa (enstav. Beton.), og det synes klart, at der maa være en Forbindelse
mellem de to Navne, saaledes at Los er opstaaet af L ó ó s s, opr. L ó a r ó s s,
Loas Os. Hvis dette er rigtigt, maatte man antage en Overgang i Kjønnet
i senere Tid, saa at en ældre Dat. er gaaet over 1 il Nom. Gaardnavnet
findes ikke andensteds; Loa har man maaske ogsaa i det sms. Fjeldloa, en Elv,
som falder i Finola, der løber ud i Søen Mesnen i Ringsaker.
72. Stokkan. Udt. sta klemm, Dat. -Jcam. -— af Stockom AB.
44. a Stokkom DN. 1 710, 1495." ’ Stoeke 1559. 1590. 1624. 1626.
Stoche 1664. Stoeke 1723.
S t o k k a r, FJt. af stokkr m., Stok. Navnet er i noget forskjellige
Former, Stokker, Stokke, Stokkan og Stokka, meget udbredt. I de fleste
Tilfælde, saaledes ogsaa her, bliver det usikkert, hvorledes man skal opfatte
Betydningen af Ordet, anvendt som Stedsnavn (se Indl. S. 79).
73. Hermanstad. Udt. htfrmannstann, Dat. -stäm, Gen. -sta.
— Hærmodzstader DN. II 77, 1308. af Hermodzstadom AB. 44.
Hermwndstad Cap. Hermestedt 1559. Hermindstadt 1590.
Hermand-stad 1624. 1631. Hermandsta 1626. Hermandstad 1664.
Hermanstad 1723.
Som det sees, har Navnets opr. Form været Hermóðsstaðir, sms.
med det i MA. ikke sjeldne Mandsnavn H e r m ó ð r, medens de senere Former
ligefra c. 1540 af ligesom den nuv. Udtaleform viser hen til et opr. * H e
r-mundarstaðir, sms. med Mandsnavnet Herm u n d r. Man kan
vanskelig tro, at de to Skriftformer fra 1308 og c. 1430 beror paa en Misforstaaelse
eller Forvexling, især da der ellers ikke findes Gaarduavne sms. med H e
r-m ó Ö r. Man maa derfor antage, at Navnet HermundarstaÖir har
fortrængt det ældre H e r m ó ð s s t a Ö i r, formodentlig fordi det første indeholdt
et mere kjendt Mandsnavn (Ldsbl. 214. Personn. i Stedsu. S. 129). Til denne
sjeldne Vexling af Navne kunde det ogsaa tænkes at have bidraget, at
mulig senere Eiere af Gaarden har baaret Navnet Hermund. Overgang af u
til a foran n er meget almindelig i Stedsnavne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
