Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Gaarden ligger temmelig høit, nær en Bæk, som fra Djupsjøen gaar til
Sæterbækken. Derefter kunde man formode, at Bækken har hedet Djupa, og
at Gaarden har faaet Navn efter den. Elvenavnet Djupa forekommer ogsaa
ellers, saaledes om en Elv i Øier, der kommer fra en Sø Djupen (O. R.).
2. Naustsæteren. Udt. naustsætra. — Nodsetter 1667.
1723 (øde).
Har antagelig opr. været Sæter for Naustan i Børsen (O. R.).
3. Endsæteren. Udt. ensætra. — Inndsetter 1624. 1626.
Ensetter 1631. 1667. Endsetter 1723 (øde).
Navnet burde vistnok rettere skrives Ensæteren. Gaarden har vel
engang været Sæter under Einan (ogsaa udt. Enan) i Børsen og maa have
Navn efter denne Gaard.
4. Sætran. Udt. sætranßi, Dat. -råm. — Setter NRJ. II 157.
Setter 1559. 1626. 1631. 1667. 1723 (øde).
5. Yottelien. Udt. vatålia. — Wacteliid 1624. Wertelj 1626.
Wettelie, Wattelie 1631. Wettelie 1667. Wottelien 1723 (øde).
Ligger under et Fjeld, som paa Kartet kaldes Børsvottan, hvilket vel
er en mindre heldig Skrivemaade for Børsvaataan, af v i t i m., Varde (Indl.
S. 87). Deraf maa ogsaa Gaarden have Navn, opr. *Vitalíð, hvis Navnet
er saa gammelt (O. R.).
6. Skaset. Udt. sTcasæt. — af Skadasætre AB. 58 (to Gange).
Skoffsetther 1559. Schagßett 1667. Schagset 1723.
O. R. antager uagtet Navnets Form i AB., at det kan have været opr.
*Skagasetr, sms. med s kag i m., fremstikkende Odde af Land (Indl. S.
74), her med Hensyn til, at Gaarden ligger paa et Fremspring af Fjeldet
Børsviten. Omtr. den samme Betydning vilde vi dog ogsaa faa, om vi
tænker os den opr. Form *Skatasetr, jfr. Aa GN. 17. Det maa dog mærkes,
at Navnet lier udtales med lang Vokal, Skaset i Aa derimod med kort.
7. Storset. Udt. störsæt. — Storsetther 1559. Storsett 1667.
Storset 1723.
8. Uvaas. Udt. uvåsen. — af Wlfaase AB. 56. Waßenn
1559. Waas 1667. Ufaas 1723.
Det er neppe troligt, at Formen i AB. kan være rigtig, da Ulv- vel i
enkelte Dele af Landet kunde gaa over til Uv-, men dette neppe vilde kunne
ske i det Nordenfjeldske (jfr. Aasen under Ulv). Gaarden maa have Navn
efter en isoleret liden, langstrakt og temmelig høi Aas, ved hvis Fod den
ligger. Om Navnets 1ste Led staar i Forbindelse med den Stamme, man har
i Uv i Rennebu og Opdal, er uvist. Rimeligst turde det være at antage, at
det er úfr m., Bjergugle, jfr. Navne som Haukaas, Ravneberg o. lign.
9. Sim. Udt. si’men, Dat. st’ma. — i Seæimi DN. V 96, 1336.
i Siæimi DN. II 227, 1345. af Sieime AB. 56. Simen 1559. Simb
1667. Siim 1723.
Sieimr, en i det Nordenfjeldske og i Nordre Gudbrandsdalen brugt
Sideform af det meget udbredte Gaardnavn S æ e i m r, sms. af s æ r m„ Sø
(Indl. S. 81), og heimr, «Søgaarden»; Søen er her Langen, ved hvilken
Gaarden ligger. Nordenfjelds Andes Navnet ogsaa i Eid i Romsdalen, i
Strin-den, i Ekne Sogn i Skogn, 2 Gange i Værdalen, i Sparbuen, i Stod, paa
Snaasen og i Grong, overalt undtagen her og i Strinden nu i Udtalen
sammendraget til Sjem. Her er Hankjønsartikelen bleven tilføiet efter den i dette
Amt saa almindelige Skik (Bd. IV, 1 S. 23. Thj. VSS. 1891 S. 228).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
