Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. BØRSEN
303
13. Hanberg. Udt. ha’nnbærg. — Hanabergh DN. III 7, 14de
Aarh. af Hanaberg AB. 58. Hanebergh NRJ. II 156. Haneberg OE.
71. Haneberiig 1559. Hanberigh 1667. Handberg 1723.
Hanaberg, hvori 1ste Led maa være h a n i m., Hane. Men ligesom
i de fleste af de mange dermed dannede Navne er det vanskeligt at paavise
Betydningen. I Hanestad, der forekommer flere Steder paa Østlandet, maa
vel Hane opfattes som Mandsnavn eller Maudstilnavn (Bd. II S. 326). 1 andre
Tilfælde maa man gaa ud fra Ordets Brug som Fjeldnavn, saaledes vel i
Hane i Bruvik, hvor der i Nærheden er et Fjeld Hanenipen, og vel ogsaa i
Navnet her og i Haneberg i Sogndal Dal. Anvendelsen af Ordet i Fjeldnavne
maa bero paa en Anskuelse af Fjeldets Form. Ogsaa her er der en
fremtrædende Fjeldkol nær Gaarden. Den nuv. Udt. (istedetfor, som man skulde
have ventet, Haanaaberg) maa forklares af, at Bevidstheden om Navnets
Oprindelse gik tabt, efterat Mellemvokalen var faldt bort.
13,6. Hummellien. Udt. hó’mmellía.
I lste Led kunde maaske ligge det hyppige Elvenavn Humla, som her
maatte have tilhørt en Bæk, som gaar ned til Børselven.
14. Yollan. Udt. va\\anßi, Dat. -låm. — Wollum 1667. 1723.
14, 1. Nordløkken. Udt. nolhßtfoa, ogsaa kaldet myra.
15. 16. Myrin. Udt. mørrinn (eneste Form). — Myrar DN.
III 7, 14de Aarh. af Myre AB. 56. 57. Myre AB. 120. Myre NRJ.
II 156. OE. 69. Cap. Myrenn 1559. Myrren 1667. Myren, Myhren
1723.
Mýrar, Flt. af mýrr f., Myr, her som ofte i Navne af dette Ord med
svækket Vokallyd (Indl. S. 68). Den best. Artikel i Flt. har her samme
Form som i Rissen GN. 37 og 79. GN. 15—27 hørte i MA. til Skaun d. e.
Børseskognen.
17. Eggan søndre. Udt. sø"rtéjjann, Dat. -jam. — i Eggju,
Eggjum Fornm. s. VIII 333. i Æiggium DN. II 42, 1299. Æggiar
DN. III 7, 14de Aarh. i Eggio DN. V 96, 1336. i Eggiu DN. II
205, 1342. Eghe NRJ. II 156. Egge OE. 72. Egen 1559. Egge
1624. 1626. Eggen 1667. 1723.
Eggjar, Flt. af egg f., Egg, Jordryg (Indl. S. 48); ved Siden deraf
sees dog allerede i MA. Entalsformen E g g at være brugt.
18. 19. Mellemeggan. 18 kaldes frammigalen, 19
noli-galen.
18, 1. Tangen. Udt. tangen.
19.2. Eggløkken. Udt. ægghjføa.
19.3. Oldervolden. Udt. øldervållami.
Af Trænavnet Older.
20. Eggan nordre. Udt. nólœjjann.
21. Espaas. Udt. cesspåsen, Dat. -sa. — Espaas 1590. 1624.
1626. 1631. 1667. 1723.
Se Orkedalen GN. 70.
22. Beset. Udt. besæten. — Bensetther NRJ. II 156.
Byg-setther 1559. Besett 1590. 1624. Begsett, Beesett ,1626. Beßet
1631. Beeset, Beset 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
