Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Bygsetther i 1559 maa vist bero paa en Forvexling med Buviken GN.
35. I den ældste Skriftform Ben- ligger maaske en Antydning om Navnets
Oprindelse; med Tilslutning dertil forklarer O. R. Navnet som sms. med
Mandsnavnet Be in i, altsaa opr. Beinasetr (Personn. i Stedsn. S. 32).
22.2. Besetlokken. Udt. lesætlylçkja.
22.3. Besetgjerdet. Udt. bescetjæle.
23—25. Overrian. Udt. øverriami, Dat. -åm, 25 kaldes
opp-stu’n. — Riidhar DN. III 7, 14de Aarh. Rihen NRJ. II 156. Nydum(!),
Rydom 1559. Riide 1590. Rye 1624. 1626. Riumb 1631. Ofrie
1667. Øfrien, Øverrien 1723.
Ríðar; Navnet tindes ogsaa paa Leksvikstranden, hvor Skriftformer
fra 16de Aarh. antyder den samme gamle Form. Det staar maaske i
Forbindelse med Elvenavnet *Ríð, se Røros GN. 121.
24.2. Kaasen. Udt. kasa.
Se Opdal GN. 10.
25.3. Rilokken. Udt. ri*lykjk,a.
26. Ner rian. Udt. nerrianri. — Nerri 1667. Nerrien, Nedre
Rien 1723.
26.8. Nordvollan. Udt. no^lvallann.
26.9. Ribakken. Udt. H’baTcTcen.
26.10. Riliagen. Udt. ri’hågami.
27. Riaunet. Udt. ri aune. — Rieøffuenn 1624. Rioffn, Nerie
Øunn 1626. Rieøffn 1667. Rigøvne 1723.
Sidste Led er auðn n., Ødegaard (Indl. S. 42).
28. Daløien. Udt. daløia. — Dalle 1624. Dalle, Dallioe
1626. Dalloen 1631. Dalløe 1667. Dalløe, Daløen 1723.
Sidste Led er ø y f. i Betydning af lavt, frodigt Land ved Vand eller
Elv (Indl. S. 88). Gaarden ligger ved Børselven.
29. Blekkan. Udt. WcéTdcavji, Dat. -Mm. — Bleckenn 1559.
Blekum 1624. Bleckenn 1631. Blechen 1667. 1723.
* B 1 i k a r, se Meldalen GN. 180. Til de der nævnte Steder, hvor Navnet
forekommer, kan ogsaa føies Halse, hvor det har samme Nutidsform som her
og paa Strinden.
30—33. Ljaakle. Udt. ja Me. — Liakleif AB. 118. Leklym,
Loklym NRJ. II 155. 156. Laakleff Gap. Jokleff 1559. Liakleff
1590. Liekleff 1624. Lekleff, Liekleff 1626. Jockli, Jockleff, Liokleff
1631. Liaakle 1667. Liachle 1723.
* Ljákleif, hvori sidste Led er kl ei f f., Kiev (Indl. S. 60), som i
Nutidsformen er afslidt. Iste Led forklares af O. R. i Thj. YSS. 1891 S. 209
af 1 é m., en Ljaa, snarest gjennem et deraf dannet Elvenavn *Ljá, ligesom
Ljaamo i Orkedalen (se S. 127) og Leraanden i Buviken. For det sidste
Navns Vedkommende har han senere opgivet Udledningen af et Elvenavn
(se Buviken GN. 21), og ogsaa her kan der imod denne indvendes, at den Elv,
som gaar forbi Gaarden, skal kaldes Ulva. Derfor turde det være
sandsynligere, at det er noget ved Klevens eller Dalsidens Form, som liar givet
Anledning til Sammenligning med en Ljaa.
31,2. Kleven. Udt. läei’va.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
