Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. BØRSEN
305
34. Rosvold. Udt. rassvallen. — Rytzwold NRJ. II 155.
Rosual OE. 72. Rysuoldt 1559. Rolswold 1667. Rosvold 1723.
Det synes lidet rimeligt, at dette skulde kunne være det Rásvellir,
hvor Erkebiskop Øysteins Slægt hørte hjemme; dette maa vistnok heller være
Rosvold i Værdalen, for hvilket man har Formen af Rasuallum i AB.
og i alle senere Skriftformer Ros- eller Ross-. Heller ikke synes Navnet at
kunne staa i Forbindelse med Rosmo, GN. 42. Der kan vistnok være megen
Grund til at tro, at den Gaard Rauðsvqllr eller Rauðsvellir i
Orka dal, hvis Huse ifølge de islandske Anualer sank ved Jordskred i 1255,
netop er denne Gaard og ikke en forsvunden Gaard i Orkedalen (se Orkedalen
under «Forsvundne Navne>). Børsen hørte til Orkedalens Fylke.
AfRauðs-maatte nok den nuv. Form kunne være opstaaet (jfr. Raastad Inderøen og
Rosset Grong, der begge antages opstaaede af Rauðs- og nu begge udt.
Raass-, se Personn. i Stedsn. S. 199), og deraf vilde de forvanskede
Skriftformer fra 1520 og 1559 lettere kunne forklares. Gaarden var ogsaa omki’ing
1800 udsat for et Jordskred «formedelst den Mængde Qvikleer i Bunden»
(Thj. VSS. i det 19de Aarh. I S. 309. Jfr. ogsaa A. Helland, Norges Land
og Folk, S. Thjems Amt S. 37, hvor Forf. gaar ud fra, at Rauðsvqllr
er denne Gaard).
35. Fossan. Udt. fassam, Dat. -såm. — Fosse NRJ. II 155.
Foss 1590. Fosemb 1624. Foßemb 1626. Foeßem 1631. Fosum
1667. Fossum 1723.
* F or sar, Flt. af fors m., Fos (Indl. S. 50). Forbi Gaarden gaar
en Bæk, som har sterkt Fald.
36. Hammer. Udt. hammer. — Hammer NRJ. II 155.
Hammer 1559. 1624. 1626. 1667. 1723.
* H a m a r r m., Hammer, Berghammer (Indl. S. 53).
37. Jyssan. Udt. jifssam, Dat. -såm. — Jose NRJ. II 155.
Jußim 1559. Jøsenn 1590. Jøßeng 1624. Joesenng 1626. Jøßum,
Jøßeng 1631. Jøeßum, Jøß Engh 1667. Jøssum 1723.
Efter de samstemmige Vidnesbyrd i Skriftformerne ligefra 1520 maa J
her vel være opr. og ikke opstaaet af G. Jeg kan ikke give noget Bidrag til
Navnets Forklaring. Gaarden ligger høit oppe i en Li.
38. 39. Ofstad. Udt. affstä’n, Dat. -stam. — Østade NRJ.
II 155. Ostedt 1559. Aagestad 1624. Aagesta 1626. Ogstad, Offstad
1631. Offsta 1667. Ofstad 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Meldalen, hvor det er opstaaet af
Avalds-s t a ð i r (se S. 155), i Vikten og som Navn paa en forsvunden Gaard i Øier,
hvor det allerede i 1333 har Formen Ofstaðir. Maaske indeholder dog
lste Led overalt et forkortet Personnavn (jfr. Bd. IV, 1 S. 157).
39,2. Ske. Udt. sje.
Dette er det samme som det meget almindelige Gaardnavn Skei af
skeið n. (Indl. S. 75).
40. Æli. Udt. æle. — i Ælene DN. II 212, 1343. af Ælene
AB. 118. Elene DN. I 758, 1516. Eliand NRJ. II 155. Elling 1559.
Ellin 1590. Ellinng, Ellenn 1626. Ellje 1631. Ellj 1667. Ellie 1723.
Æ 1 i n, en Sms. med v i u og sikkert samme Navn som Ælin i Tune ;
lste Led kan være á 1 f., Rem, eller áll m., Stribe, som findes i mange
sammensatte Stedsnavne f. Ex. Aalberg. Hvilke stedlige Eiendommeligheder der
har givet Anledning til saadanne Navne, kan i de enkelte Tilfælde være
vanskeligt at afgjøre (se Bd. I S. 298, jfr. S. 28; jfr. ogsaa Indl. S. 41).
Rygh. Gaardnavne XIV.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
