Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
SONDRE TRONDHJEMS AMT
Er rimeligvis sms. med Mandsnavnet R ói, som findes brugt paa Byneset
ved 1520 i Formen Roo (NRJ. II 154). Da Gaardnavnet vel ikke er særdeles
gammelt, kan det forklares, at man har den nyere Genitivform i Iste Led.
14,3. Hagen. Udt. hågån,n, Dat. -gåm.
15, 3. Rabben. Udt. rabben, Dat. rabba.
Se Frøien GN. 19.
16. Hoiem Klokkergaard. Kaldes Iclåkkarstuu.
16. 2. Marhaugan. Udt. marliauanji, Dat. -åm.
Marliaugan findes ogsaa i Stegen og Marhaugen i Halse. Hvis Navnet
er gammelt, er Iste Led vel m a r r m., Hest (Indl. S. 67).
17. Høiein Halsteingaard. Kaldes lidUsteingalen.
18. Størvold. Udt. stø r r vallen, Dat. -la, Gen. -Is. —
Støffuir-uoldt, Stø u ru old t 1590. Støffrvold" 1624. Støffueruold, Staffueruold
1626. Støffuervold 1631. Størwold 1667. Storvold, Støervold 1723.
Efter Formerne fra 16de og 17de Aarh. synes Iste Led her ikke at
kunne være det samme, som man har i Størvaal i Opdal (S. 190); det maa
snarere være den i saa mange Gaardnavne forekommende Stamme s t u f r-,
som man f. Ex. har i Staurset i Hevne og Rissen og i Støvran i Soknedalen.
Den opr. Form kunde da være *StufravQllr (se S. 98. Indl. S. 79. Thj.
VSS. 1882 S. 10 f.).
19. Ristan. Udt. risstanM, Dat. -tårn. — Ridste 1667. Risten
1723.
Formodentlig af rist f., Vrist, der vel maa kunne tænkes brugt som
Stedsnavn ligesaa vel som f. Ex. o k 1 a. Ankel. Jfr. Navnet Riste i N.
Aurdal og i Slidre, der kan være Flt. af samme Ord i ubest. Form (O. R.).
20. Lokken. Udt. lykka, Dat. -k,ån.n. — Løchen 1667. 1723.
* Lykkja f., indhegnet Jordstykke (Indl. S. 66).
21—24. Steine. Udt. stein (21 kaldes ogsaa olastúu, 22
nistúu, 23 svœtmstúu, 24 ut på jcéle). — a Steini Fornm. s. VIII
110. 323. de Steine DN. II 9, 1252 (latinsk Dipl.). de Steini DN.
III 7, 1253. Steins kirkia DN. III 64, 1303. a Stæini DN. II 208,
1342. a Steini DN. IV 223, 1343. Steins sokn DN. III 7 (Paategn.
fra 14de Aarh.). Stene NRJ. II 152. Stene Kirke OE. 72. Stene
1559. Steene 1667. 1723.
Steinn; Nutidsformen er opstaaet af det gamle Dat. Steini. Navnet
har Hensyn til en isoleret Fjeldknat, Høgsteinen kaldet, nær Gaardene nede
ved Søen.
25. Kongsvik. Udt. kavy%svik,a. — Kongswigh 1667.
Kongsvig 1723.
Har vel ligesom Kongsvik i Berg Sml. sit Navn af, at Gaarden
engang har været Kongsgods (Bd. I S. 219). Jfr. Agdenes GN. 49 og Opdal
GN. 62
26. Langlo. Udt. langton, Dat. -lom. — Langlóar (Gen.)
Fornm. s. VIII 110. Langeloff NRJ. II 152. Langelo 1559. Langlou
1590. 1626. 1631. Langlo 1667. Langloe 1723.
Langló. Sidste Led er (let i saa mange Stedsnavne forekommende
lo f. (Indl. S. 66); Iste Led Adj. Ian gr, som i Navne vel i Regelen maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
