- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 14. Søndre Trondhjems amt /
321

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35. BYNESET

321

opfattes om langstrakt Jordsmon. I Udtaleformen liar Nom. faaet Artikelen
i Hankjøn tillagt, medens Dat. har Flertalsform, jfr. GN. 2.

27. Bynesets Præstegaard. — Aalberig 1667. Aalberg 1723.

* A 1 a b e r g; Andes som Gaardnavn ogsaa i Leksviken (Al a b e r g
AB. 27), Inderøen og Sparbuen. 1ste Led maa være á 11 m., i Stedsnavne
vel oftest at forstaa i Betydningen: Stribe. Gaarden kan have faaet dette
Navn f. Ex. af, at det Berg, hvorefter den nævnes, har havt Striber af
forskjellig Farve (Indl. S. 41, Thj. YSS. 1882 S. 28 f.). Navnet er nu ikke
længere i Brug.

28. Raustan. Udt. raustmm, Dat. -ståm, Gen. -stå. —
Rødstad, Rødsetther (!) 1559. Rustadt, Røstadt 1590. Røstad 1624. 1631.
Røesta 1626. Rystum 1667. Røstum 1723.

Saavel de fleste af de ældre Skriftformer som den opgivne Udt. i Dat.
tyder paa, at Navnet er sms. med staöir, og at den gamle Form er
*Rauðs-s t a ö i r ; dermed stemmer dog ikke den opgivne Udt. i Nom., hvis den er
paalidelig (jfr. Personn. i Stedsn. S. 199).

29. Eggen. Udt. cé’jja, Dat. dé’jjen. — Egge 1559. 1590.
Egenn 1624. Eggenn 1626. "Eggen 1667.’1723.

* E g g f., Egg (Indl. S. 48). Gaarden ligger paa en Flade mellem to
Bækkedale, som lidt nedenfor Gaarden springer frem i en skarp Egg.

30. Hangraas. Udt. hangråsen, Dat. -sa. — á Hangráse
DN. XIII 1, c. 1200. Hangerness (!) NRJ. II 152. Hangras 1559.
Hanngeraas, Hunngeraas 1590. Hanngeraas 1624. 1631. Hangr Aas
1626. Hangeraas 1667. 1723.

Navnet maa opr. tilhøre den isolerede Aas, nu Hangerliaugen, under
hvilken Gaarden ligger; det er sms. med Navnet paa GN. 34, som ligger paa
den anden Side af Aasen.

31. 32. Tevik. Udt. veilcanßi, Dat. vei’Jcåm (tostavelses). —
Vidwig, Vedwigh NRJ. II 152. Wedwijck Cap. Weuick 1559.
Weduig 1590. Weuigh 1624. 1631. Veuig 1626. Wedwig 1667.
Wedvig 1723.

Utvivlsomt * V i ð v i k, Skovviken, af v i ð r m., Træ, Skov (O. R.).

32. 2. Hafellen. Udt. hafælla, Dat. -läm%-

Se Skjørn GN. 70.

33. Hove. Udt. have. — af Hofue AB. 59. Hoff NRJ. II 152.
Cap. 1559. Houff 1590. 1631. Hoffue 1667. Hofve 1723.

Hof, se Ørlandet GN. 79. Den nuv. Form er Dativformen.

34. 35. Hungran. Udt. hangr ann, Dat. -råm, Gen. hang’r.
— Hangrar kirkja DN. III 7, 14de Aarh. af Hangrom, Hangra kirkja
AB. 58. 59. Hangre NRJ. II 153. OE. 71. 72. Hangre 1559. 1590.
Hanngere 1624. Hanngre 1626. Hannger 1631. Hanger 1667. 1723.

Er den samme Gaard, som i 01. d. heil. S. (Heimskr. Kap. 38) kaldes
af Qngrum. Den Forklaring, som ligger i denne Form, er meget tiltalende;
men i Stedsforholdene er der her intet, som kunde begrunde Anvendelsen af
angr (se Indl. S. 42), og i alle de andre ældre Kilder har man H-. Det
eneste Tilfælde, hvori jeg forøvrigt har sporet denne Stamme anvendt i
Steds-navne, er Fjeldnavnet Hangersknolten N. for Vossevangen (O. R.).

36. 37. Haugan. Udt. hau atm, Dat. -åm. — af Haugom AB.
59. Hoffe NRJ. II 153. Hawge Cap’ Hoge DN. X 793, c. 1550.

Rygh. Gaardnavn e XIV.

21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/14/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free