Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35. BYNESET
323
45. Klefstad. Udt. Mceffstån, Dat. -ståm, Gen. -stå. — viö
Kleppstaði Fornm. s. VIII 338. Klæpstad NgL. II 289. i
Ivlæpp-staðum DN. V 166, 1349. af Klepstadhom AB. 58. Klepestad NRJ.
II 153. Kleppestadh Cap. Klepstadtt 1559. Kleffstadt 1590.
Klep-sta 1624. Klebsta 1626. Kleffstad 1631. Klefstad 1667. 1723.
Kleppsstaðir, sms. med Mandsnavnet Kleppr (Personn. i Stedsn.
S. 161); jfr. Hølandet GN. 43.
46. Flak. Udt. fláJcJcam■ — til Flaðka Fornm. s. VIII 72.
IX 468. Flaökafjçrör Fornm. s. VIII 338. IX 23. Fladka, Flacka
(Gen.) NgL. II 289. a Flagda (!) Hallfr. s. S. 92. Flacke 1559.
Flache 1667. 1723.
F 1 a ð k a r, maa vel indeholde en med flat- (Adj. fl at r, flad)
lige-betydende Stamme; Navnet lindes ogsaa i Birkenes, i Klingen ved Namsos
og i Holandet Namd., paa hvilket sidste Sted Gaarden synes at have faaet
Navn efter Flakkene, som en Udvidelse af Elven her kaldes (O. K.). Gaardene
ligger paa en meget fremtrædende Flade, der stikker nd i Fjorden under
Fjeldet. Flakfjorden er endnu Navn paa den nærmeste Del af Trondhjemsfjorden.
46,4. Raaen. Kaldes ftdhkråa.
Af r á f., Yraa, afsidesliggende, tilbagetrukkent Sted (Indl. S. 69).
47. Grøset. Udt. grø såten. — Grøttßetther 1559. Grøßet
1667. Grøset 1723.
Se Melhus GN. 13. Her er det ogsaa muligt, at den opr. Form kunde
være Grýtusetr, hvis den Bæk, som gaar forbi Gaarden, har hedet G r ý t a.
48. Sagberget. Udt. • sa gåbærje, Dat. -je. — Saugberigh 1624.
Sauberg 1626. Saugberig 1667. Saugberg 1723.
Efter Udtalen kan det ikke komme af Sag f. som Melhus GN. 26,4,
hvorimod ogsaa Beliggenheden taler. Efter Formen kunde Iste Led være
segi eller s i gi m., løsreven eller afskaaren Strimmel; dette synes ogsaa at
kunne give en efter Stedsforholdene rimelig Betydning, idet Gaarden maa
have Navn af en liden isoleret, langagtig Bjergaas, som ved en Kløft er skilt
fra det indre Fjeld.
49. Haugen. Udt. haujen, Dat. -ja. — Høyen 1667. Hoien
1723.
50. Onsøien. Udt. onnsøia, Dat. -øin. — Otthensø NRJ. II
153. Odennseø, Odensøv Cap. Omßø 1559. Omsøenn 1559.
Øffuennse 1626. Onsøe 1631. 1667. Onsøyen 1723.
Se Buviken GN. 20. Der kan være Grund til at tro, at der ogsaa
heier foregaaet en Ombytning af sidste Led, saa at øy er trængt ind for vin;
øy synes ikke her at kunne passe ret vel til Beliggenheden.
51. Eiset. Udt. æUséten. — af Elgesætre AB. 59. Hellizetter
NRJ. II 153. Helgesetther Gap. Elleßetther 1559. Eliesetter 1590.
Elsett 1624. 1631. Ellsett 1626. Elset 1667. 1723.
Den nuv. Udt. passer ikke efter de almindelige Regler med den gamle
Form Elgisetr, som fremgaar af et Par af de ældste Kilders Skrivemaade;
ikke desto mindre kan man vistnok anse denne som den oprindelige. Det
samme Navn har man ogsaa i Strinden, hvor man ligeledes har den gamle
Form Elgisetr, og i Skogn. Det Iste Led forekommer søndenijelds i flere
med t ii n sms. Navne, nu Elgetun, Elgeton, Eltun eller Elton, opr.
Elgjar-t ii n, ligeledes i Elnes, opr. Elgj arnes, i Asker. Betvdningen af Iste Led
er usikker (Bd. I S. 132. II S. 402. III S. 157).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
