Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
52. Overby. Udt. øverbg’n, Dat. -bxja. — Offuerbye 1667.
Overbye, Øverbye 1723.
Jfr. GN. 44.
53—55. Rye. Udt. rye, Gen. -es. — af Rygine AB. 58.
Rvøn NRJ. II 153. Ryenn OÉ. 71. Ryen Gap. Ryenn 1559. 1590.
Rye 1624. 1626. 1631." Rye og Ryøune 1667. Rye 1723.
Ry gin, en Sms. med vin. Navnet forekommer ogsaa i Tune, i Stange,
i Aker, i Skedsmo, i Hitterdal samt tidligere i Ullensaker. Paa de to første
Steder skrives i MA. R y d i n, paa de øvrige Steder ligesom her R y g i n.
Navnet synes derefter ikke overalt at være af samme Oprindelse. Ved Ry din
kunde man tænke paa r u ð n., Rydning, ved Ry gin paa r ág a (hrúga) f.,
Dynge. Begge disse Formodninger bliver dog ganske usikre. Muligt var det
forøvrigt nok at antage fælles Udspring overalt trods den forskjellige ældre
Skrivemaade (Bd. I S. 293. II S. 114. III S. 155). Ganske forskjelligt
eidet paa flere Steder i Røros forekommende Ryen ligesaavel som det Ry, som
man har i Orkladalen.
54, 2. Rydningen. Kaldes ry esrønnintyen.
55, 1. Rabben. Kaldes ryesrabben.
56—58. Bosberg. Udt. bossbér’n, Dat. -béra, Gen. -bérs. —
af Bolsberge AB 58. Bøsbergh NRJ. II 153. Bosberg OE. 71.
DN. IX 770, 1533. Bodtzberg 1559. Bossberg 1590. Bodsberig
1624. Bersberig, Butzberg 1626. Boesberig 1667. Bosberg 1723.
Den gamle Form skulde efter AB. være Bólsberg, som maatte være
sms. med b ó 1 n„ Bosted, Gaard (Indl. S. 44). Det er dog lidet forstaaeligt,
at den nuv. Form skulde være opstaaet deraf, ligesom de senere Skriftformer
heller ikke tyder paa denne Oprindelse. Dertil kommer, at bols- ellers er
næsten ukjendt som Iste Led i Stedsnavne. O. R. anser det for muligt, at
Formen i AB. kan være feilagtig, og at Iste Led kan være botn (Indl.
S. 45). Dette synes at kunne passe efter Stedsforholdene, da det Berg,
hvorefter Gaarden maa have faaet Navn, seet fra Søen lukker for Enden af en
opgaaende Dalsænkning. Men det lukte o i Udt, er da paafaldende.
58, 1. Bosbergaunet. Udt. bossbéraune.
59, Yorset. Udt. vö’lséten, Dat. -ta. — Wordeseter DN. V
735, 1515. Vordesetter NRJ. II 153. Wolsetther 1559. Worßett
1590. 1631. Waarsett 1667. Wordset 1723.
*Vorðusetr, af varöaf., Varde? Beliggenheden gjør det noksaa
sandsynligt, at der kan have staaet en Varde paa Fjeldpynten ret op for
Gaarden.
60—62. Hostad. Udt. li&stån, Dat. -ståm, Gen. -stå. —
Hø-stowen NRJ. II 153. Hestwn OE. 71. Høstwnn Gap. Høstum 1559.
1590. Hostad 1624. 1631. Høesta, Housta 1626. Hoestad 1667.
Høstad, Høestad 1723.
Efter Udt. skulde Navnet være en Sms. med -staðir; men dette
synes ikke at stemme med de ældste Skriftformer, som tyder paa en anden
Stamme i sidste Led. Ellers kunde man formode, at det ligesom Hostoen
Orkedalen GN. 45 kommer af et opr. Hóastaðir. Nær Gaardene ligger der
et isoleret Høideplateau, som er synligt vidt omkring, og paa hvilket efter
Traditionen den ældste Gaard skal have ligget.
60, 2. Skjelbreien. Udt. sjtällbreia, Dat. -breien.
Se Stadsbygden GN. 58.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
