Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35. BYNESET
325
62, 1. Potten. Udt. patten, Dat. -ta.
Navnet forklares paa Stedet af, at Jorden skal være vandsyg. Det maatte
da være en Sideform af Folkespr. Putt m., et vandfyldt Hul, oldn. pyttr,
hvoraf man har det søndenfjeldske Stedsnavn Futten; se ogsaa Aalen
GN. 118.
62. 2. Østerengan. Udt. ø"sstrærmann, Dat. -nåm.
63. Mjøset. Udt. mjøséten. — Miøsett, Møgsettir 1590.
Moe-ßett 1624. Moesett, Miøsett 1626 Miøsett 1631. Miøßett 1667.
Miøset 1723.
1ste Led kan ikke være et Elvenavn, da den Elv, som flyder forbi
Gaarden, heder Skirna, et vistnok gammelt Navn. Sandsynlig er det Adj.
mjór, smal, som da maa hentyde til en smal, langstrakt Jordvei paa den
Tid, Navnet blev givet. Da Mjørud i Kakkestad er opstaaet af Mjulnurn ð,
af mjulna, mylna f., Mølle, var det dog tænkeligt, at ogsaa dette kunde
have været opr. *Mj ulnusetr. Navnet findes neppe andensteds.
64. 65. Lerdal. Udt. lø"ddølan,n, Dat. -låm. — Leerdall NRJ.
II 154. Lleirdall Cap. Lerdall 1559. 1590. Leerdall 1626. Leerdahl
1667. Leerdal 1723.
lste Led kan være det almindelige Elvenavn Leira; der gaar en Bæk
mellem Gaardene ned i Skirna. I Udtaleformen er rd assimileret til dd, og
e i lste Stavelse er ved Vokalassimilation blevet til ø.
66. Megaarden. Udt. me galen. — Megaard 1667. 1723.
67. Brenslan. Udt. br&nnslann, Dat. -låm. — Belsenn(!)
1559. Brenndtzlodt 1590. Brenndtzell 1624. 1631. Brenndsel 1626.
Brentzell 1667. Brendsel 1723.
Maa komme af Folkespr. Brensla f., Brænden; brugt som Stedsnavn
maa det vel tages i samme Betydning som brenna f., Brænding for at
rydde Jorden til Dyrkning (Indl. S. 45).
68. Esp. Udt. æ’sspen, Dat. æ’sspa. — Espe 1590. Esp 1624.
1626. 1631. 1667. 1723.
* E s p i n., Aspelund, med Asp bevoxet Sted; se Agdenes GN. 29
(Tlij. YSS. 1891 S. 184). At Navnet lier og i Leinstranden nu udtales som
Enstavelsesord, maa forklares saaledes, at Endevokalen var afkuttet, før
Artikelen blev tillagt.
69. Graneggen. Udt. grantéjja, Dat. -jen. — Gradegenn(l)
1559. Granege 1590. Grannegh 1624. Granneeggen 1631. Graneggen
1667. 1723.
70. Kviset. Udt. kvfrséten. — Qwidesetter Cap. Quidsetther
1559. Quisett 1590. 1624. Qvißet 1667. Qviset 1723.
Af den ældste Skriftform Qwidesetter kan man slutte til K v i ö a f.,
som lste Led; her er en Bæk. Et Elvenavn Kviða kjendes vel ikke ellers,
men kunde maaske tænkes dannet af k v e Ö a, at synge, ligesom Elvenavnene
K v á ð a og K v æ ð a (O. K.).
71. Skogan. Udt. sTcogami, Dat. -gåm. — Schouge 1667.
1723.
Best. Flt. af skogr m., Skov.
72. Skjostad. Udt. sjtfstan, Dat. -ståm. — Skaffsted NRJ. II
154. Skiøtstad Cap. Skvstadt 1559. Skiødstadt 1590. Schiøstad
1624. Skiøesta 1626. Schørstad 1667. Schiørstad 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
