Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-4
64 SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Den nuv. Fonn, sammenholdt med de ældre Skriftformer, viser hen til
et opr. * B 1 e s n v q 11 r; det ligger nærmest i 1ste Led at antage et
Bække-navn * Blesa, som man ogsaa synes at have i Riesebækken, der falder i
Svaane søndenfor Kongsvold paa Dovre. Der er nu kun en liden Bæk her,
men den liar vist tidligere været større. Af andre Navne, som kunde synes
at indeholde en besla’gtet Stamme, kan nævnes Blesa i Fet, som dog er
Hankjønsord, Blesen, Sæter i Etnedalen, Blesrød i Selje og Blesan i Brønnø.
Se Bd. II S. 235, hvor det antages muligt, at disse Navne kan staa i
Forbindelse med Blesa f., Blis i en Hests Pande (islandsk bl es i m.), saa at
Navnene sigtede til en lys Flæk i Nærheden f. Ex. i et Fjeld. Dette synes
dog ikke at passe til Forklaring af et Elvenavn.
59. Berg’. Udt. lær g. — Berg (Akk.) Fornm. s. VIII 171. a
Bergi smst. 365. af Berge ÅB. 32. Bergh NRJ. II 184. Gap. Bergh
1559. Berigh 1667. Berg 1723.
Gaarden ligger paa en Bjerghammer.
62. Elsæter. Ikke nn i Brug. — til Helgasetrs, Helgisetrs
Fornm. s. VIII 197. 376. af Elgisetri IX 325. til Elgisetrs IX 486.
493. af Helgisetri IX 495. til Elgisetrs IX 530. 531. 532. á
Elgisetri XI. a Elgiosætre X 408. a Ælgisætre DN. I 49, e. 1263.
V 13, c. 1280. Ælgisætre klaustr DN. III 38, c. 1293. a Ælgisætre
DN. II 37, 1297. III 86, 1309. a Hæilghisætre DN. III 154, 1333.
at Elgisetri Sturl. s. I 385, Ellesetther DN. XII 796, 1552. Eldsetter
med Singsaag 1723.
Se Byneset GN. 51. Da Gaarden var bleven Plads for Kloster og Kirke,
foranledigede dette en Omtydning af Navnet til H e 1 g a s e t r, det hellige
Sæde («sancta sedes»), som dog ikke fortrængte den gamle Form. Gaarden
er nu gaaet ind under Trondhjems Territorium ligesom de nedenanførte
Brug af den, og de hører altsaa ikke længere til Strindens Herred.
62, 22. Gløshaugen. Udt. gløshaugen.
Sms. med Mandsnavnet G 1 œ ð i r, som findes brugt oftere i det
Norden-fjeldske ved 1520 og ogsaa har været i Brug i nyere Tid (Personn. i Stedsn.
S. 91).
62, 40. Singsaker. Udt. sinnsaker. — af Singulsakre AB.
32. Singsaag 1723 (da Underbrug til Élsæter).
S i n g u 1 s a k r, sms. med et Mandsnavn S i n g u 11 eller S i il g u 1 f r,
se Singsaas GN. 17.
66—70. Nardo. Udt. nalö. — i Niærdole AB. 32. Nerdor
NRJ. II 184. Nerdor 1590. 1624. Nerdoe 1626. Nerdou 1631.
Nærdoe 1667. Naroe 1723.
*Njarðarhóll, i senere Form vel N j a r ð ó 11, sms. af Gudenavnet
Njorðr og hóll m., isoleret Høide (Indl. S. 56). Denne Gaard tilligemed
den følgende ligger paa et skarpt begrændset Høideplateau med bratte Mæler
paa alle Sider.
71. 72. Sundland. Udt. sunnlann. — Swnland DN. I 758,
1516. Gap. Swndland NRJ. II 184. Sundland 1559. 1590. 1624.
1626. 1631. Sundland og Sundlandtz Øuffn 1667. Sundland og
Sundlandsoune 1723.
Her kan efter Stedsforholdene ikke være Tale om at aflede af s u n d
n., Sund, Overfartssted. Sunn-maa lier utvivlsomt forstaaes = s u ö r, altsaa:
Sørgaarden (jfr. Soknedalen GN. 53); saaledes ogsaa forklaret af O. R.
Gaarden maa være en i gammel Tid udskilt Part af Nardo; den ligger i Syd
for denne Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
