Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41. SELBU
379
28. Piiiule. Udt. púm’- ~ pa Vnde NRJ. II 192. Pund OE.
98. Pande 1559. 1590. 1626. 1668. 1723.
Formen i NRJ. giver vel Anvisning paa dette usædvanlige Navns
Oprindelse; det maa vistnok betragtes som et «Præpositionsnavn» (Indl.
S. 16), hvor imidlertid det Substantiv (Aasen?), som skulde have hørt til,
er udeladt. Det maa sammenstilles med Folkespr. pund, egentlig upp under,
men nu brugt ikke alene i Betydningen «op under», men ogsaa = «under»,
om noget lavt eller lavere. Gaarden ligger nu adskilligt høiere end Sesaas,
hvoraf den vel opr. er en Part. Men efter hvad der fortælles paa Stedet,
skal den sidste Gaard, som nu ligger nede paa Fladen, tidligere have ligget
liøit oppe i Aasen, høiere end Punde. Det synes derfor sandsynligt, at det
sidste Navn betyder: den lavere liggende, nedre Gaard eller Plads.
29. 30. Sesaas. Udt. sa sen, Dat. sa sa. — af Setzase AB.
41. Sedzass NRJ. II 192. Zeeßaas, Seessaass 1590. Seßaas 1626.
Sedtzaas 1668. Sedsaas 1723.
Navnet tilhører vel opr. den smale, ovenpaa flade Aas ved Gaarden.
Man kunde mulig sammenstille lste Led med sess m., Sæde, Plads at sidde
paa, hvormed Aasen kunde være sammenlignet. Maaske kunde man ogsaa
jevnføre Navnet med det flere Steder forekommende Gaardnavn Setberg, som
af O. R. (ved Strand GN. 37) forklares om et Berg, hvori der er et Sæde
d. e. en Afsats, en Afbrydelse med en Flade. Med Hensyn til
Sammendragningen i Udt. jfr. Raasen Orkedalen GN. 11.
31. Siran. Udt. sVrænji, Dat. -råm. — af Saurum AB. 40?
Sigremb, Sirumb 1626. Sirum 1668. Sirrum 1723.
Det er ikke usandsynligt, at a. f Saurum i AB. er denne Gaard; men
Overgangen er voldsom og vanskelig at forklare (O. R.). S a u r a r
forekommer ofte som Gaardnavn, især i Nordland, nu Saura eller Saure, af s aur r
m., Smuds, i Stedsnavne vel: Dynd, Søle. Den nuv. Form vilde lettere
kunne forklares af en afledet Form s ø y r a f. (N. Hist. Tidsskr. I S. 83).
Prof. Bugge formoder, at den gamle Form har været * S i au r a r, sms. af
sær (ligesom Si ei mr, se S. 292) og aur r m. (Indl. S. 42). Gaarden ligger
paa en Flade ved Selbusjøen.
32. Øiberget. Udt. øib&rje.
Er vel det samme Navn som det paa andre Steder forekommende
Øde-berg (ld GN. 26, Bd. I S. 200), opr. Øyöiberg; det maa betegne, at
Gaarden engang har været Underbrug.
3.3—36. (Jarberg. Udt. gtérbtér. — Gardbergh NRJ. II 192.
Gaardberg 1559. Gaardbergh, Gordberigb 1590. Gaardberigh,
Gar-berrig 1626. Garberg 1668. 1723.
Navnet Andes ogsaa i Meldalen, GN. 163. Ogsaa lier kan vel Navnet
indeholde et Elvenavn (jfr. det hyppige Garaaen), og dette maa isaafald
have tilhørt den store Elv, som nu kaldes Garbergselven.
33. 1. Bjørsjøkjernbjørgen. Udt. børsøfyænnjbørja.
Bjørsjøtjernet er et Tjern oppe i Fjeldet, som liar Afløb til Bjørsjøen,
hvorfra en Elv gaar til Garbergselven forbi Bjørdalen (GN. 47); denne kaldes
nu Børaaen og maa egentlig hede Bjøra eller Bjora (se Hølandet GN. 21).
Bj udtales nu i Selbu som B. Sidste Led er bj org f. (Indl. S. 43).
33,4. Garbergstrøcn. Udt. gtérb&rstrøa.
33,6. Langbakreminet. Udt. Idngbalckremme.
Rem n. (egentlig rim) forklares her som betegnende: Stykke, Strimmel;
bruges om Skovteiger (se Indl. S. 70 under r i mi. Thj. VSS. 1891 S. 221).
33,8. Garbergsbjørgen. Udt. g&rl&rsbørja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
