Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
NORDRE TRONDHJEMS AMT
67. Hofstad. Udt. ha ff stam, Dat. -stóm. — Hoffstad NRJ.
II 191. Hoffstadt 1559. 1590. Hoffstum, Hoffstad 1610. Hoffsta
1626. Hofstad 1666. 1723.
Dette Navn har vist ikke altid samme Opr., og ialfald ofte kommer det
sikkert ikke af hof n. (jfr. Bd. II S. 154). Dette Ord synes man dog at
have som Iste Led i Stjørdalen GN. 132, af hvilket man har en
middelaldersk Form Hofstaðir, og der kan da maaske være Grund til ogsaa
her at forklare det paa samme Maade.
68. Kristlok. Kaldes aune, Dat. auna. — Kriistlaag 1559.
Christloch, Christensloch 1590. Christloch 1610. 1626. 1664. Crislock
1723.
Om dette eiendommelige Navns Forklaring er det saa meget
vanskeligere at have nogen sikker Mening, som det nu ikke længere er i Brug.
69. Bremset. Udt. brcémmséte, Dat. -séta. — Brimsetther
1559. Bronßett 1590. Bremsett 1610. Bremset 1626. 1664. 1723.
Samme Navn har man ogsaa i Skatval og i Sparbuen, hvor det paa
begge Steder i AB. har Formen Brømasætr. Imidlertid er det vist
Gaarden i Sparbuen, som menes ved Bryniasetr i DN. I, 122, 1313, og i
et senere Tillæg i AB. (132) kaldes Gaarden i Skatval Brønesæther. Der
kan derfor maaske være Spørgsmaal, om ikke m i disse Navne er opstaaet
af n som ofte foran s. Men jeg kan dog heller ikke under denne
Forudsætning give nogen Forklaring af Navnet.
70. Gresset. Udt. gré’sséte, Dat. -ta. — af Griotsætre AB. 38.
Griotsæter AB. 132 s. Grødsetter (trykt Grørt-) NRJ. II 191.
Groseter OE. 95. Grøtsetther 1559. Grødsetter 1590. Grødsett 1610.
Grøeset 1626. Greßet 1664. Grefset 1723.
Grjótsetr, af grjót n., Sten, i Navne brugt om stenet Jordbund
(Indl. S. 52). Navnet forekommer i lidt forskjellige Former (Grøset, Græset)
paa flere Steder nordenfjelds.
71. Ulstad. Udt. ølstäm■ — af Olgostadom AB. 37.
Wlge-stadha AB. 132 s. Ulffstadh NRJ. II 191. Ulffuestad OE. 95.
Ulue-stadt 1559. Vlstedt 1590. Ulffstad 1610. 1626. Wlstad 1664.
Ulfstad 1723.
Olgustaðir, hvori 1ste Led maa være et Elvenavn Olga, der
nævnes blandt Elvenavne i Snorres Edda II 480. 563. Det maa have været
et gammelt Navn paa Ulstadbækken, som kommer fra Ulstadvandet. I dette
"Vand falder der efter Kartet en Bæk fra Aaltjernet, i hvilket Navn man
maaske har den samme Stamme i en forvansket Form.
72. Torget. Udt. tø’rje, Dat. tør ja. — Torg 1559. Tørigh
1590. Thorgie 1610. 1626 (her ogsaa Thorgier). 1664. Torge
1723.
Af torg n., Torv, Sted, hvor Varer sælges, i Stedsnavne vel at forstaa
om gamle Markedspladse, enstydigt med Kaupanger. Findes som Gaardnavn
ogsaa i Elverum, Fitje og Brønnø, men der opr. Flt. (T o r g a r). I Ent. som
her findes det i Spydeberg og Eidsberg og desuden paa flere Steder som
Navn paa Pladse (se Bd. III S. 317 og Indl. S. 81). Gaarden ligger midtveis
paa Veien mellem Skjølstadbygden og Hegres Hovedbygd.
73. Island. Udt. télmynß, Dat. -n,a. — Islandt 1559. 1590.
1610. Ißland 1626. 1664. Island 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
