Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SKATVAL
25
Iste Led er k 1 e i f f., bråt Bergside, opad hvilken der gaar en Vei
(Indl. S. 60).
44:. 45. Forbord. Udt. førrbot. — a Forborða Fornm. s.
VII 29. af Forbordhom AB. 34. af Forbordom AB. 132 s. Fforbole
NRJ. II 187. Forbord OE. 96. Fforbordh Cap. Forbo, Forbor
1559. Forbordt, Furbordt 1590. Forbor 1610. 1626. Forbord 1664.
1723.
Forborði m. og Flt. Forborðar. Navnet tindes ogsaa, nu lidt
anderledes udt., i Malvik. Det maa forklares af b o r Ö n., i Betydningen
Kant, Rand, altsaa: et Sted, som ligger som en Kant, Bord foran noget,
navnlig foran et høiere Fjeld. Dette passer paa Gaardene efter deres tidligere
Beliggenhed (de er i nyere Tid flyttede ned paa Sletten). Jfr. Navnet
Forberg, et lavere Berg foran høiere Fjeld (Tlij. VSS. 1891 S. 178. Bd. XIV
S. 356).
44, 3. Forbordsaunet. Kaldtes ialfald for stø’lpinn efter en
Milestolpe.
45,3. Struksanden. Udt. struhhsmwj.
Har Navn efter Bækken Struka (tostavelses Betoning og lang Vokal),
som i styrtende Fald kommer ned over Fjeldsiden. Dette Elvenavn synes
ikke at forekomme ellers. Det hænger vel sammen med strjúka, fare,
stryge afsted, ogsaa om en Vædske, som sprøiter ud (Fritzner).
46. Tildreii. Udt. ti Ura, Dat. -rånn. — af Tildene AB. 33.
Tiildre 1559. Tildre 1590. Thildre 1610. 1626. Tilder 1664. 1723.
Navnet indeholder vistnok et Elvenavn, som endnu findes bevaret i
Tillra (tostav. Betoning) i Støren, og som synes at ligge til Grund for flere
Gaardnavne: det forsvundne T ildrar i Støren, Tildran i Singsaas, Tilder i
Klæbu, Tildren i Aasen og vel ogsaa i Tjeldrum i Værdalen. Formen i AB.
er utvivlsomt feilskreven; men den kan antyde, at vi her har en Sms. af
Elvenavnet med vin, saa at den rette Form skulde have været af
Tildrene; den nuv. Udtaleform henviser dog nærmest til et usms.
* T i 1 d r a. Der er vistnok ikke nu noget Vandløb ved selve Gaardene ;
men lidt nedenfor udspringer en liden Bæk, som gaar ned til Mæreselven.
47. Sveen. Udt. své’a, Dat. své’en. — af Swidom AB. 34.
Sued 1610. Sue 1664. Swee 1723.
S v i ð i r, Flt. af s v i 8 f., svedet Sted, Jord ryddet ved Brænding
(Indl. S. 80).
48. Hammer. Udt. hammår. — Hamer NRJ. II 187. OE. 97.
Hammær DN. XI 634, 1531. Hamer 1559. Hamir 1590. Hammir
1610. Hammer 1626. 1664. 1723.
* Hamarr m. Gaarden ligger imellem en høiere og en lavere
Berghammer; den har snarest Navn af den sidste.
49. Steinvik. Udt. steinvi\a, Dat. -kinn. — Stenwigh NRJ.
II 187. Stenuig DN. XI 634, 1531. Steenuig" 1626. Stenuig 1664.
Steenvig 1723.
1ste Led er s t e i n n m., som i dette Tilfælde nok kunde sigte til den
bratte Berghammer østenfor Gaarden. Men sandsynligere er det dog, at det
er den udenfor Viken liggende Bergholme, den bekjendte Steinviksholm,
som opr. er bleven kaldet Steinn, og hvorefter Viken og Gaarden har
faaet Navn.
50. 51. Hegge. Udt. litéjja. — Heghen NRJ. II 187. Heggen
Cap. Heggenn 1559. Heggen 1610. Hegge 1664. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
