Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
NORDRE TRONDHJEMS AMT
* Hegg in, en Sms. af Trænavnet heg g r og vin. Navnet Andes paa
13—14 Steder, mest paa Østlandet, kun 1 Gang paa Vestlandet og
norden-Jjelds foruden lier i Egge og i Stod.
51,5. Heggesaunet. Udt. hcf;jjasaune.
52—54. Alstad. Udt. ælstann, Dat. -stöm (53 kaldes ogsaa
sd mann). — af Aluistadom AB. 34. Alfwastadæ AB. 132 s.
Alue-stací NRJ. II 187. Alwestad OE. 96. Alffwestadh Cap. Aluestadt
DN. XI 780, c. 1550. Aluestadt 1559. Alstedt 1590. Alstad 1610.
1626. 1664. 1723.
Qlvisstaðir, sms. med Mandsnavnet Q1 v i r (Personn. i Stedsn.
S. 286. Tlij. VSS. 1891 S. 158). Jfr. GN. 18.
54.2. Bjørkmoen. Udt. bjø’rkmon.
55—57. Fløan. Udt. flø"ann, Dat. flø"óm. — af Fljóðum
Fornm. s. VII 124. Fljóðakollr (Mandstilnavn) Fornm. s. IX 25. af
Fliodhom AB. 33. Fliodha kirkia AB. 34. Ffløde NRJ. II 187.
Fflode OE. 96. Fløde Kirke OE. 102. Fløe 1626. 1664. 1723.
Fljóðar. Navnet Andes ogsaa i Ulstein (af Pliodom AB. 82, nu
Flø) og i samme Nutidsform som her i Flatanger, og man har maaske samme
Stamme ogsaa i nogle Aeve Navne. O. R. formoder, at Navnet i Flatanger
opr. kan have tilhørt en liden Fjord, der kunde have hedet * Flj óði. En
saadan Forklaring passer efter Stedsforholdene ikke her. Betydningen usikker.
58. Hessteinen. Udt. hätssteinen, Dat. -na. — Heitstein 1559.
Hestenn 1626. Hedsteen 1664. Heedsteen 1723.
Iste Led er samme Ord som Folkespr. Esja f., paa enkelte Steder
Hesja, en Art blød Sten, brugt til Ovnrør og Esserør; deraf Esjeberg,
Esjestein og Esjemark (Aasen).
59—63. Rykke. Udt. rykjça. — af Rykkyne AB. 117. Rykom
NRJ. II 186. Ryken smst. II 187. Rycken OE. 96. Ruckenn DN.
X 794, c. 1550. Ryckenn Cap. 1559. 1590. Ryckie, Rycke 1610.
Ryecke 1626. Røcke 1664. Roche 1723.
Rykk in, en Sms. med vin. Iste Led er maaske beslægtet med det
-rokken, som bruges som sidste Led i Aere Fjeldnavne (f. Ex.
Hornindals-rokken). Dette er vel Ordet r o k k r m. i Betydningen Spindeten, Haandten,
hvilket kunde være brugt i Fjeldnavne ligesom s t a f r og lign. Der er en
bråt Fjeldknaus söndenfor Gaardene. Samme Navn Andes ogsaa i Vikør
(Rykk in 1338).
60.3. Fjærepladsøn. Udt. fjý"ruplassen.
60,8. Sandliliaugen. Udt. sa"müihaiijinn.
64. 65. Drægset. Udt. drægsét. — af Dreggiasætre AB. 34.
Dreggiasæther AB. 131 s. Dagsetter (!) NRJ. II 187. Dreggeszeter
OE. 96. Dregeszet DN. XI 780, c. 1550. Dreggesetther 1559.
Dreg-sett 1590. 1626. Dregßet 1664. Dregset 1723.
Iste Led indeholder mulig et Bækkenavn; men ellers kan intet sikkert
siges om Navnets Betydning.
66—68. Mære. Udt. me ra. — af Mædrine AB. 33. af Mædrene
AB. 131 s. Mere NRJ. II 186. Merrenn DN. X 794, c. 1550. Meren
1559. Merenn 1590. Meren 1626. Mehre 1664. Mæhre 1723.
Meörin, en Sms. med vin. Iste Led er Plantenavnet maðra f.,
galium boreale, Engerøde. Denne Plante og dens Rod brugtes før meget til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
