Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
NORDRE TRONDHJEMS AMT
89, 11. Myrskogan. Udt. mífrskógan.
90. 91. Mæla. Udt. mela. — af Mælene AB. 35. 133 s. (3
Gaarde). Male NRJ. II 187. Melem DN. XI 658, 1532. Melen OE.
96. Mellum 1559. Melle, Mellenn 1590. Melle, Meil 1610. Melle,
Mielle 1626. Mehle 1664. Mæhle 1723.
Er en Sms. med vin. Med Hensyn til Iste Led udtales i Thj. YSS.
1891 S. 172 den Formodning, at Navnets opr. Form kunde være Merðin
ligesom ved Mæla i Gjerpen. Dette synes dog ikke rimeligt efter Formen i
AB., da der vel ikke ellers kan paavises noget Exempel paa, at r 8 saa
tidligt er blevet gjengivet med 1. Derimod taler Beliggenheden paa Bakker ved
Graaelven for at forklare 1ste Led af melr m., en Elvemæl, altsaa opr.
* Melin. En Afledning af mol f., Banke af Smaasten langs en Strandbred,
vilde ogsaa være formelt mulig.
92. Skulbørstad. Udt sku’Hbøsstann, Dat. -stöm. —
Kolbestad NRJ. II 186. Kelberstadh Cap. Skolbostadt 1559.
Skiølber-stadt 1590. Skolbyst 1610. Scholbust 1626. Schulberstad 1664.
Schulbørstad 1723.
Efter den nuv. Form kunde man formode, at det er samme Navn som
GN. 125 med et tilføiet Tillæg foran. Gaardene ligger langt fra hinanden.
Forvirringen i de ældre Former gjør det saa meget vanskeligere at forklare
Betydningen. Da Skullan er Navn paa et Fjeld i Senjen, er det tænkeligt,
at 1ste Led kunde indeholde et Fjeldnavn.
93. Khuiset. Udt. k-iv^nséte, Dat. -ti. — Kiennset 1626.
Kindset 1664. 1723.
*Tjarnarsetr af tjçrn f., Tjern. Der ligger et saadant nær
Gaarden. Samme Navn findes i Malvik.
94. Dølan. Udt. dølimi, Dat. -lóm. — Dallim NRJ. II 185.
Dallum 1559. Dollam 1590. Dallum 1610. Dullum 1664. Duhlum
1723.
* D a 1 i r, Flt. af dalr m., Dal.
95. Hjelseng. Udt. jælsænj^e, Dat. -lyi. — Hielsenngh 1590.
Hielßenng 1610. 1626. Hielßeng Í664. Hielseng 1723.
Se Hegre GN. 26.
96—99. Stokkan. Udt. stakkann, Dat. -kom. — af Stokkom
AB. 35. 133 s. Stoke NRJ. II 185. Stocke OE. 96. 1559. 1590.
Stoeke, Stokkum 1610. Stoche 1626. Stocke 1664. Stoche 1723.
(Som Parter nævnes i ældre Jordebøger: Nedre, Øvre, Mid- og
Ut-Stokke).
S tok kar, Flt. af stokkr m., Stok, afhuggen Træstamme. I hvilken
Betydning Ordet skal forstaaes i dets Anvendelse i Stedsnavne, bliver i de
enkelte Tilfælde oftest tvivlsomt (Indl. S. 79). I denne bestemte Flertalsform
er Navnet særdeles hyppigt i de trondhjemske Bygder, medens man paa
Østlandet har Stokker og Stokke og i Nordland Stokka.
100. Fosslien. Udt. fassUa. — Fosliidt 1590. Foßlj 1664
(da Underbrug til Værnes Fogedgaard).
101. 102. Huseby. Udt. huslý. — Husby NRJ. II 185.
Huszebye OE. 96. DN. X 794, c. 1550. Hwseby Cap. Huseby 1559.
Husby 1590. 1610. Husbye 1626. Hußbye 1664. Huusbye 1723.
Se Hegre GN. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
