Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
AB. 35. Bedstadt, Bestadt 1590. Budstad 1610. Bedstad 1626.
1664. Bestad 1723. (Jfr. GN. 125. Fordelingen af Citaterne mellem
disse to GN. tildels vanskelig og usikker).
Det gamle Beasastaðir er sms. med Mandsnavnet Bess i, Bers i.
Men om dette er denne Gaards og ikke snarere GN. 125, synes meget
tvivlsomt og er ogsaa i Personn. i Stedsn. S. 36 betegnet som usikkert. Den nuv.
Udt. synes at tale derimod, medens det er rimeligere, at Bessastaöir nu
kunde blive til Bøsstann. Maaske bør Citaterne ned til 1559 ombyttes mellem
de to GN., medens de fra 1590, eller ialfald fra 1610 af, beholder sin Plads.
At. isaafald Henførelsen i AB. af Bessastaöir til Værnes og af Bi tt
rasta ð ir til Hofs Skibrede vilde være feilagtig, er ikke nogen afgjørende
Indvending, men dog en Betænkelighed.
116. Hjelpdal. Udt. jølpäølinn, Dat. -lóm. — Hielpedall 1559.
Hielpdall 1590. 1610. 1626.’ Hielpedal 1664. Hielpdall 1723.
1ste Led hænger vel sammen med hj alp f., Hjelp, maaske gjennem et
deraf dannet Elvenavn. Navnet er ogsaa af O. ß. opført i Samlingen af
Elvenavne.
117. Kvittem. Udt. hvittemmimi, Dat. -rna. — Kuitthim DN.
X 794, c. 1550. Kuittenn 1559. Quittem 1590. 1610. Quittenn
1626. Q uitem 1664. Qvittem 1723.
* Hvitheimr, en Sms. med lieimr. 1ste Led indeholder
sandsynlig et gammelt Navn paa den Bæk, som gaar forbi Gaarden. Kvita og
Kvitaaen findes endnu paa flere Steder som Elvenavne. Samme Gaardnavn
findes ogsaa i Grong.
118. Oppem. Udt. oppemminn, Dat. -rna. — Uppin 1559.
Openn 1590. Opem 1610. Openn 1626. Oppem 1664. 1723.
* Uppheimr, den høie Gaard. Navnet findes 18—19 Gange, mest
paa Vestlandet, nordenfjelds foruden her ogsaa i Aasen, Værdalen, Inderøen
og Sparbuen.
119. Hammer. Udt. liammår. — Hammer NRJ. II 191.
Hamer 1559. Hamir 1590. Hammer 1626. 1664. 1723.
120. Frøian. Udt. frøiann, Dat. -om. — Frødem DN. X 794,
c. 1550. Frønn 1559. Frøenn 1590. Froium 1610. 1626. Frøumb
1664. Frøyum 1723.
Den Mening, som O. B. tidligere (i sit Skritt at 18801 «Minder om
Guderne og deres Dyrkelse i norske Stedsnavne») har udtalt, at dette Navn
skulde være det samme som det AB. 36 nævnte F r e y h o f, har han senere
opgivet og opført det sidste blandt forsvundne Navne. Man kunde formode,
at Navnet kommer af Elvenavnet Frøia, som endnu er bevaret i Flaa i
Guldalen i Formen Frøa (Bd. XIV S. 274). Der gaar en Bæk forbi Gaarden.
121. 122. Kvaal. Udt. Ml — af Huale AB. 36. Qwal NRJ.
II 191. Quaale OE. 95. Quaal 1559. Quoll, Quall 1590. Quall
1610. Q ualle 1626. 1664. Qvall 1723.
H v á 11 m., isoleret Høide, helst en rundagtig (Indl. S. 56). Ogsaa
andensteds i Indherred er det nu blevet til Kaal.
123. Baug. Udt. bd^inn, Dat. -na. — Bangenn 1590. 1626.
Bang 1610. 1664. 1723.
Navnet hænger vel sammen med det Bang m., som endnu bruges i
nogle Bygder i Guldalen og Orkedalen i Betydning af en Forhøining, eu
lavere Terrasse (jfr. Bangan i Soknedalen og i Singsaas, Bd. XIV S. 227).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
