Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. LAANKE
41
150. Roen. Udt. røa, Dat. røånn. — af- Røydrene AB. 39.
Rødne AB. 133 s. Rødj 1590. Røde 1610. Rødenn 1626. Roen
1664. 1723.
Røyörin, en Sms. med vin, hvori 1ste Led maa være et Elvenavn
RøyÖr, som vel er det samme som Fiskenavnet røyör f., Rør eller Røi.
Det er endnu bevaret i Røa i Røros, hvoraf dette Navn er dannet, maaske
ogsaa i Røia, som er Navn paa Elve i Ringebu og i Tydalen, og synes ogsaa
at ligge til Grund for flere andre Gaardnavne (Bd. XIV S. 199). Der gaar
en større Bæk forbi Gaarden.
152. 153. S vorte. Udt. svølta. — af Swertene AB. 39. 133 s.
Swerthum NRJ. II 190. Suerten OE. 95. Suertenn 1559. Suortenn
1590. Sortenn 1610. 1626. Sorten 1664. 1723.
* Svertin, en Sms. med vin, samme Navn som S vorte i Skodje og
Svarte i Beitstaden. 1ste Led kunde ligefrem være Adj. svart r, sort;
men sandsynligere er det et deraf afledet Elvenavn, som neppe uu findes
bevaret som saadant, men som synes at ligge i flere Stedsnavne f. Ex.
Sort-land i Vesteraalen (Sortuland og S u o r t u 1 a n d). Svartaaen er et
hyppigt Elvenavn og Svarten findes som Navn paa svenske Indsøer. Det maa
betegne en Elv, hvis Vand paa Grund af Omgivelserne synes at have en
mørk Farve. Der gaar en liden Bæk forbi Gaarden ned tii den under GN.
150 nævnte større Bæk.
154. Eidum. Udt. ei’clöm (Nom. hørtes ikke). — Edhum NRJ.
II 190. Eidem Gap. Eydom 1559. Edenn 1590. Eiden 1610.
Eidenn 1626. Eydemb 1664. Eidom 1723.
Dat. Flt. af eið n., Eid. Gaarden ligger nede ved Hovedelven. Der er
ogsaa nu her noget sterkere Strøm i Elven, og det kan maaske tidligere
have været Tilfælde i høiere Grad. Eid kan vel saaledes her som ofte
betegne et Strøg, hvor man paa Grund af Fosser eller Strvk i en Elv maatte
tage Landveien (Indl. S. 48).
155. Lillemo. Kaldes mona. — Mo 1559. Lillemou 1590.
Mo 1610. Lillemoe 1664. 1723.
Med Hensyn til Udtaleformen se Hegre GN. 40.
156. Stølberg. Udt. st’øbcérje, Dat. -ja. —- Stodbergh Gap.
Staaberiig 1559. Stoberigh 1590. Stoberg 1610. Stoeberrig 1626.
Stuberg 1664. 1723.
1ste Led er vel s t o ö f., Stav, Støtte, Stolpe, som her er brugt i
Sammensætning med -berg i lignende Betydning, hvori Ord som Stav og Stolpe
findes brugte som Fjeidnavne. Navnet maa egentlig tilhøre et Berg nær
Gaarden.
157. Rødde. Udt. røcldi. — Rwth NRJ. II 189. Rwdh Gap.
Rødt 1559. 1590: Rød 1610. Røede 1626. Rødde, Rode 1664.
Roede 1723.
* Ruöi, Dat. af ruö n., Rydning (Indl. S. 71, jfr. om Brug af Dat. i
Navne S. 14). Samme Navn findes i Melhus (Bd. XIV S. 287).
158. 159. Laanke lille og store. Udt. IdnJc’. — af Lonko
AB. 39. Lwnke NRJ. II 189. Lunke Kirke OE. 102. Luncke 1559.
Lilleluneke, Luncke 1590. Luncke 1610. Lunche 1626. Lille Lunche,
Lunche 1664 (den sidste da Kapellangaard). Lille Lunche, Stoer
Lunche 1723.
Lanka f., Gen. Lqnku. Findes ellers som Gaardnavn i Øier,
Rennebu og Sparbuen (paa sidste Sted som Flertalsord, Laankan). Er vel
dannet af Adj. Ian gr, lang, med Afledningsendelsen -ka. Dannelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
