Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 NORDRE TRONDHJEMS AMT
-k eller -ka lindes ellers i endel Elvenavne. Derfor behøver naturlig ikke
alle saaledes dannede Navne opr. at være Elvenavne; Lanka kunde saaledes
godt betyde: lang (flad eller ialfald ensartet) Strækning, jfr. Navnet Lankene
i Aal i Hall., der forklares at sigte til lange Agerstykker. Her kan det ikke
komme af Elvenavn, medens Betydningen en lang Flade synes at passe efter
Stedsforholdene (jfr. Bd. IV, 1 S. 167. XIV S. 174. Thj. VSS. 1891 S. 207,.
159,2. Melby. Udt. mæ’llbý.
Et hyppigt Gaardnavn, af opr. Meöalbj’r, Midtgaarden.
160. Heppe. Udt. ræppa. — af Reppene AB. 38. Reppen
NRJ. II 189. Reppenn 1559. Repenn 1590. Reppenn 1610. 1626.
Reppe 1664. 1723.
R ep pin, en Sms. med vin. Iste Led kunde være Elvenavnet Reppa,
som endnu er bevaret i Sundalen (jfr. Keppedalen i Haus og Gaardnavnet
Reppa i Bindalen); dette kan komme af Adj. rapp, som antagelig er gammelt,
opr. * h r a p p r (S. Bugge). Den Elv, som her kunde have baaret dette
Navn, maa være den nedre Del af det Vandløb, som er omtalt ovf. under
Røen og Svorte. Dette Gaardnavn Andes, nu udt. Ræppe, ogsaa i Singsaas.
Strinden og Værdalen (Bd. XIV S. 226. 341).
1(50,3. Sandgrinden. Udt. xanngrinrut.
160,4. Oren. Udt. øra.
161. Hus. Udt. hus.
Af hiis n., Hus. Findes sjelden usms. i Ent., men oftere i Flt.,
nordenfjelds i Formen Husau (Indl. S. 57).
162. Hell. Udt. MU’. — af Helle AB. 39. Helle NRJ. Il
189. Hellem DN. I 815, lö’ðO. Helluo (!) 1559. Hielle 1626. Helde
1664. 1723.
Betoningen i den nuv. tjdtaleform viser, at denne er et Tostavelsesord
med afkuttet Endestavelse, og Formen i AB., at Navnet ikke kan komme af
hella f., fladt Berg, men at det er opr. Hellir ni., Klippehule, Skjul
under en udoverhængende Klippe. Gaarden ligger ved en høi, isoleret
Fjeldknaus med saa bratte Vægge, at de tildels hænge udover. Det kan
skjønnes, at dette i endnu høiere Grad har været Tilfælde tidligere, idet
endel af Fjeldsiden nu er falden ned ved Stenras. Navnet Andes paa flere
Steder i Formen Helle, hvilket dog tildels kommer af det ovf. nævnte
hella. Med samme Udtale som her har man det i Buksnes og i Flakstad.
163. Øien. Udt. øi’a, Dat. øm. — Øyen 1723.
Gaarden ligger paa en lav Halvø, som stikker frem mellem Elven og
Fjorden.
164. Langøren. Udt. längøra.
165. Bjørgan. Udt. bjø"rgann, Dat. -gom. — Biergnm 1559.
Biorge 1590. Biørgum 1610. 1626. 1664. 1723.
Best. Flt. af bj org f., se Stjørdalen GN. 141.
165, 3. Bjorgaunet. Udt. bjørgaune.
166. 167. (Jeviiig. Udt. jevinqann, Dat. -göm. — a Gyfuing
AB. 133 s. Gyffynghe NRJ. II 189. Goding OE. 97. Gøuing 1559.
Giffuingh 1590.’ Giffuing, Gyuing 1610. Giffuing 1626. Gifuing 1664.
Giving 1723.
Et Gjeving forekommer ogsaa i Dybvaag. S. Bugge antager, at Navnet
kan henføres til Stammen guf-, hvoraf oldn. gu fa f., Røg, Damp, jfr.
Folkespr. guva, at ryge, fyge, med flere til samme Stamme hørende Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
