Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Dertil liører det islandske Elvenavn G u f á og vel ogsaa det norske Gaua.
Maaske opr. Elvenavn.
168. Havdal. Udt. havdalinn, Dat. -lom. — af Hafdalom AB.
39. Haffdall AB. 133 s. Haffdall 1559. Hoffdall, Haffdall 1590.
Haffdall 1610. 1626. Hoffdall 1626. Haudal 1664. Hafdal 1723.
O. li. har forklaret dette Navn ligesom Havdøl i Melhus og Haftølan i
Aasen som opstaaet af Afdalr (eller Flt. Afdalir), idet H ligesom saa
hyppigt i Søndmøre og Nordfjord, men ogsaa undertiden ellers, er sat til,
hvor det ikke egentlig hører hjemme. Ved Navnet i Aasen er denne
Forklaring sikker; men her synes den tvivlsom, da alle Skriftformer ligefra ca. 1430
har H. lste Led kunde mulig ogsaa forklares af li af r m., Buk, jfr. Ifavdal
i Tingvold, af Haffuirdalom AB.
169. Solem. Udt. sölemminßi, Dat. -ma. •— Sollum 1664.
Solum 1723.
Se Hegre GN. 90. Ogsaa denne Gaard ligger høit og temmelig afsides.
170. F uran. Udt. furann, Dat. -rom. — af Furum AB. 39
[trykt Furu], Furenn 1590. Furenn, Furrerm 1626. Furen 1664.
Fuuren 1723.
Er neppe at aflede af Trænavnet fura f., men snarere af det
ligelydende Elvenavn (saaledes ogsaa forklaret af O. li.). Dette Navn maa da
have tilhørt det fra Vest kommende Tillob til Fugla, som gaar nær Gaarden.
171. Skogrøst. Udt. shögrøsste, Dat. -røssta. — Schourøst
1664. Schougrost 1723 (øde). En Skovstrækning inde paa Aasen.
Sidste Led hænger maaske sammen med Folkespr. Rust eller liyst f,
skovbevoxet Bjergryg, Udmark, saa at man her kunde have en Intetkjonsform
af samme Stamme.
172. 173. Jøsaas. Udt. jø’ssåsen. — Joeßaas 1626. Jøßaaß
1664. Jødsaas 1723.
Ligger inde paa Fjeldet ved Grændsen mod Mostadmarken ved et af
Myr omgivet Vand. lste Led kan da mulig være Folkespr. Jøss = Gysja f.,
Dynd, Mudder, ligesom i Sms. Jøssmyr. Men det kunde ogsaa være
Mands-navnet Jøsse, der fra det 15de Aarh. ofte forekommer som en Sideform af
Jens (Johannes), jfr. Jensaas i Aalen. Jfr. ogsaa Værdalen GN. 252.
174. Frigaarden. Udt. fri’qalen. — Frjgaard 1664. Frigaard
1723 (da øde).
Se Hegre GN. 39.
175. Aunet. Udt. aune, Dat. auna. — Efne 1664. Øfne 1723.
Af auön n., Ødegaard (Indl. S. 42).
176—178. Julan. Udt. julann, Dat. -lom. — Jwrym NKJ.
II 189. Jule OE. 97. Jolwm, af Gundleffsiulum Gap. Julem, Julenn
1559. Jullenn 1590. Julum 1610. Jullumb 1626. Jullum 1664.
Julum 1723.
Den opr. Form maa have været J ú 1 a r. Det kunde maaske hænge
sammen med Plantenavnet Jol, Jul m., Skovangelika (Aasen) eller Julgras,
som efter Schübeler er et Navn paa Bælgplanten vicia cracca (Bd. III S. 323).
Der har ogsaa været et Elvenavn af Stammen Jul (Juldøla i Værdalen).
Gundleffsiulum i Cap. er sms. med Mandsnavnet G unn le i f r og maa
betegne et enkelt Brug af Gaarden.
179. Hjelset. Udt. jælset. — af Hialmasætre AB. 35.
Heen-setter (!) NRJ. II 189. Hiemsetther, Hielmsetther 1559. Hielmsett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
