Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
1590. Hielleset, Hielmset 1610. Hielset 1626. Hielßet 1664. Hielset
1723.
Hj almaset r ? Det maa vel være denne Gaard, som menes i AB.,
uagtet den der er henført til Værnes Skibrede (jfr. Thj. VSS. 1891 S. 192;.
Af de forskjellige Ord, hvori Stammen li j alm forekommer, kunde det her
efter den gamle Form ligge nær at tænke paa et Elvenavn Hjalm eller
H j a 1 m a ; der synes dog ikke her at være noget Vandløb, som kan have
baaret dette Navn. Da der er en meget fremtrædende Fjeldkoll ved Gaarden,
kunde man ogsaa tænke paa lij alm r som Navn paa Fjelde (jfr. Thj. VSS.
1891 S. 193).
180. 181. Leiren, lidt. lei’ra, Dat. -rånn. — af Leiro AB.
39. af Leire AB. 133 s. Lere NRJ. II 189. Leren OE. Lerenn
1559. 1590. 1610. Leerrenn 1626. Leeren 1664. 1723.
Leira. Dette Gaardnavn er vel oftest opr. et Elvenavn; men da
Elven lier heder Fugla, hvilket Navn vist er gammelt, maa Gaardnavnet her
være leira f., leret Strand, men ligesom Folkespr. Leira vist ogsaa brugt i
Betydningen Lergrund, Lerjord i Almindelighed.
182-184. Dyva. Udt. dyva. — Dywen NRJ. II 190. Dyffuen
OE. 97. Dyffwen, Bwldyffuen, Bolledyaene Gap. Dvuenn 1559.
Diffuenn, Diuenn, Diøffuenn 1590. Dyuad 1610. Dybuaci 1626. 1664.
Dywad, Norder Dyvad, Øster Ytter Dywad 1723.
* Dý vin, en Sms. med vin. 1ste Led kunde være d ý n., Dynd,
Hængemyr, eller mulig Adj. djúpr, dyb, isaafald vel sigtende til dybt
Jordsmon. Skrivemaaden Dybvad er indkommet fra det 17de Aarh., vistnok
fremkaldt ved det i Danmark oftere forekommende saalydende Navn (Thj.
VSS. 1891 S. 171 f.). Bolledyuene i Cap. maa være sms. med Mandsnavnet
Bol li og betegne et enkelt Brug af Gaarden.
183,3. Dyvastrøen. Udt. äyvastrøa.
183,5. Dyvaslunden. Udt. dyvaslórm’.
185. Hagen. Udt. hagatpi, Dat. -gda. — Hogge, Hagge 1626.
Hagge 1664. Hage 1723.
Af h a g i m., indhegnet Jordstykke, Havnegang. Udtaleformen er
opstaaet ved den almindelige Ligedannelse af Vokalerne.
186. Granaas. Udt. granåsen. — Granemoe 1664. Granmoe
1723.
187. Marken. Udt. ma’rl^a. — Marchen 1723.
Afmork f., Skov (Indl. S. 68).
188. .luiset. Udt. julsæt. — Julasæthir AB. 40 s.
Jwla-sæter AB. 133 s. Jwelsetter NRJ. II 190. Juleseter OE. 97.
Jul-setther 1559. Jullsett, Jullesett 1590. Julsett 1610. Iiullsett 1626.
Julßet 1664. Julset 1723.
1ste Led er Gaardnavnet Julan (GN. 176), andet Led sætr n., Sæter
(Indl. S. 74). Navnet forekommer ogsaa i Ullensaker, Frænen og Skogn, men
er der af anden Oprindelse, paa de to sidste Steder dannet ved Sms. med
Mandsnavnet 1 g u 11.
189. Setnan. Udt. sæ’ttnann, Dat. -nóm. — Settne NRJ. Il
190.1559. Settnne, Settenn 1590. Setter (!) 1610. Steenne(!) 1626.
Setnem 1664. Setnom 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
