Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 NORDRE TRONDHJEMS AMT
Uden Tvivl samme Navn som Frøistad i Breim og i Herø Sdm. og
maaske som disse at aflede af Gudenavnet F r ø y r eller Gudindenavnet
F r ø y j a, altsaa opr. Frøysstaöir eller Frøyjustaöir. Det er dog
formelt muligt, at Iste Led i alle tre er et med Frøy- sms. Personnavn
(som Frøys teinn, Frøygerör, Frøyviör), og denne Forklaring er
sandsynligere, fordi der ikke ellers kan paavises et sikkert Exempel paa et
Gudenavn sms. med -staöir. Udt. med kort Vokal har man ogsaa i
Frøset i Byneset og Strinden.
13,4. Vold. Kaldes radåvållen.
Af Rade m., Huggespaaner, Aft’ald af ophugget Træ, i Indlierred udt.
Raadaa (Aasen).
14. Fiekstad. Udt. flæMsta. — or Flegstaöum DN. I 7,
1225. af Flekstadom AB. 28. Flecstad NRJ. IÍ 237. Fleckstad
OE. 99. F fleckstad t DN. XI 776, c. 1550. Ffleekestadt 1559.
Flesk-sta, Fleckestedt 1590. Flegstad 1610. Flecbsta 1626. Flegstad
1664. 1723.
Findes ogsaa i Stod; samme Forled har man vel ogsaa i Flekstveit i
Laardal. Skjønt den ældste Form fra det 13de Aarh. kunde vække
Betænkelighed derimod, er det dog vel rimeligst i 1ste Led at antage Mandstilnavnet
flekkr.
15. Buset. Udt. buset. — af Busætre AB. 28. 117. Buszeter
OE. 99. Buset 1664. 1723.
Ogsaa i Ulstein og i Singsaas, paa hvilket sidste Sted det Bd. XIV
S. 223 formodes at komme af Elvenavnet Bua. Her er vel 1ste Led bli n.,
Buskap (Indl. S. 46).
1(5. Stavset. Udt. stavsét (ogsaa hort: -séteri). — Stafsetlher
1559. Staffsettir, Stausett 1590. ’ Staffsett 1610. Staffset 1626.
Stafset 1664. 1723.
Navnet lindes ellers kun i Hjørundfjord og i Strinden. 1ste Led maa
være stafr m.; men det er ikke let at afgjøre, i hvilken Betydning dette
her skal forstaaes (jfr. Indl. S. 78). Ordet findes undertiden brugt som
Mandstilnavn, og det er vel snarest som saadant, at det er gaaet ind i dette
Gaardnavn (K. Rygh S. 62).
17. Rekbu. Udt. ræ’ppü (ogsaa hort: ræppu). — Rækabo
AB. 6. af Rekabu AB. 29. Rækabu AB. 120. Rekebw NRJ. II 237.
Rekebo OE. 99. Cap. Reckebye DN. X 794, c. 1550. Rekeboo
1559. Reckeboe 1590. Rekbo’lölO. Reckeboe 1626. Reeheboe
1664. 1723.
Navnet findes ikke andensteds, medens Rek- ellei*Reke- forekommer ofte
i andre Sammensætninger, mest med -vik, hvor det oftest maa forklares af
r e k i m., Sted, hvor Vrag driver ind, og med -dal, hvor man nærmest maa
tænke paa Elvenavnet Reka. Betydningen af Rekabu belyses ved det i
islandsk Lovsprog forekommende rekabiii m., en, som bor ved eller i
Nærheden af reki (Fritzner); det betyder vel saaledes: Gaard, i hvis Nærhed
der driver Vrag op. Gaarden ligger i en Li ikke langt fra en Bugt af
Fjorden.
18. Skogen. Udt. sJcojen.
19. 20. Faanes. Udt. fanes. — Fanes AB. 7. 8 (trykt Fenes).
28. 111. Ffaness NRJ. Il 237. Faanes OE. 99. Faanes, Fanes 1559.
Faunes, Fonnes 1590. Faanes 1610. Fornnes 1626. Foenneß 1664.
Faanes 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
