Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 110
NORDRE TRONDHJEMS AMT
* Borg f., som i Gaardnavne dels kau betegne en Borg, befæstet
Høide, hvorefter Gaarden har faaet Navn, dels en naturlig Hoide med
borg-lignende Udseende (Indl. S. 44). Her kan det være den bag Gaarden
liggende Borgsaasen, som har givet Anledning til Navnet. Gaarden maa være
bleven tidlig delt (jfr. GN. 12). Denne Del sees at være kaldet Mi kl a
Borg, af Adj. m i k i 11, stor.
15.4. Friborg-. Udt. fri’børren.
Jfr. Hegre GN. 39.
15.5. Borgoen. Udt. børøia.
17. 18. Tynes. Udt. tý’nes. — af Thyanese AB. 20. Tyeness
NRJ. II 197. Tynees OE. 128. DN. IX 777, 1534. Tynes 1559 (3
Gaarde). Timnes (!), Tvnnes 1590. Tynes 1610. Thyennes 1626.
Thynneß 1664. Tynnes 1723.
Þýarnes eller maaske opr. Þýj arnes, sms. med Gen. af et
Elvenavn ý, som ogsaa er bevaret i Bygdenavnet Tydalen, i Sønavnet Tyen i
Valdres og i Tyvand i Sannikedal. Der gaar ogsaa nu en liden Bæk forbi
nedre Tynes, som maa være den ældste af Gaardene.
19. Sogstad. Udt. sø’Msta. — [af Sægestad G. 124], Segestad
NRJ. II 197. OE. 128. 153. Segelstadt 1559.’ Seistadt, SiigstadU590.
Segstad 1610. Sogstad, Soegsta, Sogsta 1626. Søgstad 1664. 1723.
1ste Led maa være et med Sig- begyndende Personnavn, snarest
Mandsnavnet Siggi eller Kvindenavnet Sigga, som antagelig er Kjæleformer af
Sigurör og Sigríðr. Samme Navn er vist Sigstad i N. Fron (Bd. IV, 1
S. 112. Personn. i Stedsn. S. 217. Thj. VSS. 1891 S. 225).
20—22. Rostad. Udt. rø’ssta. — af Riodzstådhora (øvre) AB.
20. Rostad NRJ. II 197. Rutzstad, Rodstad OE. 128. 153.
Rødestad DN. XI 657, 1532. Rødstad 1559. Røstadt, Rødstadt 1590 (4
Gaarde). Røstadl610. Røesta 1626. Rostad 1664. Røestad,
Roedstad, Rødstad 1723.
R j ó ð r s s t a 8 i r, se Leksviken GN. 31.
20,4. Bækkenget. Udt. bækJçæmie.
21,3. Rostadleiren. Udt. rø’sstaleira, ogsaa kaldet lililleira.
23. Ulve. Udt. tflve. — Ylffwen DN. V 677, 1488. Ølwen
NRJ. II 198. DN. I 811, 1547. Wlffuenn 1559. Ølffuenn 1590
(2 Gaarde). Vlfftie 1610. Wlffuen 1626. 1664. Ulfve 1723.
Navne, som nu skrives Ulve og Ulven, synes at være af to forskjellige
Oprindelser; nogle er opr. Ulf vin, af Dyrenavnet ulfr eller Elvenavnet
Ulva, andre opr. Qlfvin, sms. med al f r m., Grus, Grusgrund. Til 1ste
Klasse hører sikkert Ulven i V. Gausdal (Bd. IV, 1 S. 204) og vel ogsaa
Ulven i Stod (Ulfuiniom AB.), til den anden Ulven i Eidsvold (Bd. II
S. 386) og 2 Gaarde Ulven i Ringsaker (Bd. III S. 23). Med Hensyn til
Ulven i Aker er Forholdet tvivlsomt (Bd. II S. 112), og det samme gjælder
U. i Inderøen. Sidste Led er i hvert Fald vin. Her synes den fra MA.
bevarede Form snarest at tale for den 1ste Forklaring, og Udtalen taler
heller ikke derimod.
23, 1. Leiren. Udt. lei-ra.
23,9. Brusveet. Udt. brusvée.
Ligger ved en Bro over Levangerelven.
23, 13. Ulvesleiren. Udt. ølvesleira.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
