Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. LEVANGER
111
Jfr. GN. 21, 3. Disse Gaarde Leiren har vel faaet sit Navn af et opr.
Navn Leira paa den forbi dem gaaende Bæk.
23, 15. 30. Linsveet. Udt. li’tynßvée.
24. Gjeite. Udt. jei te. — a Geithene AB. 21. Gedhen NRJ.
II 198. Geiten OE. 129. Gedenn 1559. Giedt, Gettenn 1590 (2
Gaarde). Gieten 1610. Giette 1626. 1664. 1723.
G e i t i n, en Sms. med vin. Navnet forekommer, saavidt vides, ikke
andensteds. Iste Led kunde efter Formen være Dyrenavnet geit; men da
vin neppe ellers sikkert kan paavises sms. med Husdyrnavne, og da Gjeit
bruges i Fjeldnavne, turde det være rimeligere, at Ordet her sigter til den
høie og skarpe Høideryg, paa hvilken Gaarden ligger.
24. 1. Gjeitesvolden. Udt. jei’tesvaUßn.
25. Hegle. Udt. hæggle. — Hegle NRJ. II 198. Heglen DN.
XI 657, 1532. Haglem DN.’XI 777, c. 1550. Heglen 1559. Heglo,
Hegle 1610. Hegle 1626. 1664. 1723.
Udentvivl en Sms. med v i n og samme Navn som Hegle i Voss, altsaa
opr. *Heglin. Det samme Iste Led har man vel ogsaa i Heglem i
Overhallen. Man kunde gjætte, at det staar i Forbindelse med Folkespr. Hegla
eller Hegl, en Boile af Træ til at fæste i Enden af et Reb; i Navne kunde
man tænke sig, at det sigter til en Bøiniug af en eller anden Art, her vel
snarest til Elveløbets Svingninger. Denne Forklaring er dog ganske usikker.
26. Floan. Udt. flo an.
Af flöi m, oversvømmet Landstrækuing, Udvidelse af et Vandløb, jfr.
Floe rn., Sumpflade med smaa Pytter eller Kjær (Ross fra Nordre Trondhjem).
Gaarden ligger lavt ved Levangerelven.
27. Heir. Udt. heir. — Hedre, Heyre NRJ. II 197 f. Heidhre
Cap. Heir 1559 (2 Gaarde). 1590. 1610. Hiere, Hier 1626. Heyre
1664. Hejer 1723.
Den gamle Form synes at have været * H e i ð r. Det kan ikke være
det samme som det sondentjelds hyppige Heier af Heiðar, Flt. af heiðr
f., Hei, lynggroet Flade (Indl. S. 53), da en saadan Flertalsform er ukjendt i
nordenfjeldske Navne, og Sammendragningen desuden vilde være besynderlig.
Navnet tindes neppe andensteds, og jeg kan ikke give nogen rimelig
Forklaring af dets Betydning. Der er intet Vandløb ved Gaarden,
27,4. Frivolden. Udt. fri’vallen.
Jfr. Hegre GN. 39.
27. 7. Damgjerdet. Udt. dammjale.
Maa have sit Navn af en Dæmning i Elven.
27,8. Heirsaunet. Udt. hei’rsaune.
28. Gran. Udt. gran. — Grane Thing DN. V 677, 1488. Gran
NRJ. II 198. DN. XI 777, c. 1550. Gram(!) 1559 (2 Gaarde). Grann
1610. Gran 1664. 1723.
* Gr on f., Gran, brugt umiddelbart som Gaardnavn; findes som saadant
16—17 Gange, nordenfjelds foruden her ogsaa paa Inderøen og Snaasen,
ellers kun paa Ostlandet.
29. Leveraas. Udt. IcÉveråsen. — Lewerass NRJ. II 198.
Lefferaas DN. XI 657, 1532. Leffueraas DN. XI 777, c. 1550.
Ler-aas 1559. Leffueraas 1664. Leveraas 1723.
* Li far áss, se ovf. under Herredsnavnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
