Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. LEVANGER
113
* Klyfjar?, Flt. af klyf f., Kløvsaddel, Kløv. Det kan tænkes, at
der er noget ved Situationen, som har givet Anledning til Sammenligning med
en saadan. Bd. IV, 1 S. 172 antages det muligt, at Kløv i Øier er det samme
Ord, brugt som Gaardnavn. I Jordebøgerne sees Navnet at være opfattet,
som om det var det almindelige Kleiv; men dette er ikke foreneligt med
Nutidsformen.
37,3. Løvhaugen. Udt. lauhaujen.
38. 39. Gustad. Udt. gussta. — af Gautulfstadom AB. 20.
Gudestad NRJ. II 198. Gaautestad OE. 153. Guddestad DN. XI
657, 1532. Gudestade DN. IX 777, 1534. Gudstadt DN. XI 777, c.
1550. Gutestad 1559 (2 Gaarde). Gustad 1610. 1664. Guustad,
Gustad 1723.
Gautulfsstaöir, sms. med Mandsnavnet Gautulfr (Personn. i
Stedsn. S. 83).
39,3. Myrenget. Udt. myræmw.
40—42. Buran. Udt. buran. — Bwre NRJ. II 198. Buru
OE. 129. Bure 1559 (2 Gaarde). Burenn 1590. 1610. Buerenn
1626. Burum 1664. Buurum 1723.
Se Skogn GN. 125.
41,2. Buraunet. Udt. btiraune.
43. 44. Yenaas. Kaldes åsen. — Venos 1559. Wennaas
1590. Wennes, Weraas (I) 1626. Wenaaß 1664. Wenaas 1723.
* Vinás s, sms. med vin f., Havnegang. Navnet forekommer ofte
søndenfjelds, men ikke paa Vestlandet, nordenfjelds foruden her kun 2 Gange
i Romsdalen og tidligere i Inderøen. I enkelte Tilfælde kunde der maaske
være Grund til at formode, at lste Led er Adj. vænn, vakker; men
sandsynligst er det dog, at det overalt er vin (se Indl. S. 85).
44. 2. Holmmøen. Paastodes kaldet helman.
45. Skaagset. Udt. sJcagset. — Skugsetther 1559. Skafsett
1590. Skougsett 1610. Schougset 1626. Schouset 1664. Schougset
1723.
* Skagasetr, sms. med Mandsnavnet Skagi (Personn. i Stedsn.
S. 218). Jfr. Frosten GN. 20.
46. Reistad. Udt. rei’sta. — Restad NRJ. II 198. Reerstadt
DN. XI 777, c. 1550. Redstad 1559. Restad 1610. 1664.
Reed-stad 1723.
* Reiðarsstaðir, sms. med Mandsnavnet Re i 8 ar r (Personn. i
Stedsn. S. 202). Hyppigt Navn.
47. Kolberg. Udt. Mlber. — Kolbergh NRJ. II 198. Kolberg
DN. XI 657, 1532. Koelberg DN. XI 777, c. 1550. Kalberg 1559.
Kolberg 1610. 1664. 1723.
Navnet Andes paa Aere Steder; forklares Bd. I S. 313 som sms. med kol
n., Kul: «Berg af sort Farve, eller et Berg, hvor der har været brændt Kul».
Hvor man ikke har ret gamle Former, kan der maaske undertiden være Tvivl,
om det ikke snarere bør forklares af opr. *Kol uberg, sms. med Elvenavnet
Kola, som man vel har i Kolby i Ullensaker (Bd. II S. 323). Et beslægtet
Navn er det ofte forekommende Kolaas.
47,2. Sagmarken. Udt. sagmarJga.
Rygh. Gaardnavne XV. ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
