Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 118
NORDRE TRONDHJEMS AMT
I Folkenavnet Verdælir er Mellemlyden regelret faldet bort ligesom
iGauldœlir, Naumdælir af Gaular dalr, Naumudalr, S e
1-byggir, Sparbyggir afSelabú, Sparabú.
STIKLESTAD SOGN.
Sognets Navn se GN. 27. Kirken er opført før 1200 og var
sandsynlig viet til St. Olaf.
Gaardenes Navne: 1. Leklem. Udt. üÉlcläem.— a Leikaleini
DN. III 65, 1303. a Læikuleini DN. V 144, 1346. [af Leiklene G.
123], Lleklem, Leglem NRJ. II 210. Lecklem OE. 154. Leiklem
Kirke OE. 132. Lecklenn 1559. 1590. Lecklinn, Lecklem 1610.
Lecklemb 1626. Lecklem 1664. Lechlem 1723.
Leikalein eller Leik u lein. Sidste Led er lein f., Helding,
Skraaning (Indl. S. 65), som ofte usms. bruges som Stedsnavn, men sjelden
som sidste Led. Naar Nutidsformen ligesom de fleste Skriftformer fra 1520
af har Endelsen -em, som om Navnet var sms. med heimr, maa dette
betragtes som en Forvanskning eller en lydlig Ændring. Hvis den opr.
Form er Leikalein, er 1ste Led Gen. Flt. af leik r m., Leg, som i sms.
Gaardnavne betegner, at Stedet har været en Samlingsplads til Lege og andre
Forlystelser. Det sammensættes især med vin, vollr, vangr og nogle
flere, men findes ikke andensteds sms. med lein. Man skulde ogsaa da
have ventet Formen Leiklein. Er Leikulein den rette Form, maa
lste Led være et Elvenavn Leika, som da maa have tilhørt den Bæk, som
løber vestenfor Gaarden. Til et saadant Elvenavn er der Spor f. Ex. i
Leike-bæk i Høland, ligesom det ogsaa tør være skjult i enkelte af Navnene Leiknes.
2. Sem. Udt. sjem. — Sym NRJ. II 210. Senn (!) 1559.
Sym 1590. Sem 1610.’ Siemb 1626. Semb 1664. 1723.
® S 1 e i m r, en i den nordligere Del af Landet brugt Sideform af det
almindeligere Sæeimr, af sær m., Sø, og heimr. Jfr. Skogn GN. 154, 4.
Gaarden ligger nede ved Fjorden.
2. Fleskhus. Udt. ftøssMs. — Flashuss NRJ. II 210.
Ffleskbws Cap. Fleskhus 1559. 1590. 1610. Fleschhuß 1664.
Fleschhuus 1723.
Med Støtte af den ældste bevarede Form kan man vist antage, at k er
senere indskudt; Exempler paa den samme Lydforandring har man, naar
Flesberg i Numedal 1439 og 1580 skrives Fleskberg. Bd. II S. 130 formodes
det, at den opr. Form er * F 1 et s li ú s, af fl et n., Flade. Denne Forklaring
passer til Gaardens Beliggenhed.
4. 3Iikkelsgaarden. Udt. mVkelsgalen, Dat. -la. —
Mykels-gardh AB. 121. Michilsgardh NRJ. II’ 210. Michilsgaard 1559.
Mickilsgordt 1590. Michilsgaard 1610. Michelsgaard 1626. 1664.
1723.
Sms. med Mandsnavnet Mikjáll (Michael), som allerede i MA. findes
skrevet Michel og Mikel (Personn. i Stedsn. S. 182). Jfr. Michelsgard, By-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
