Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. VÆRDALEN
119
gaard i Oslo, DN. 740, 1519. Dette Navn ligesom Fleskhus og Aakerlius
tyder paa en gåmål Udpartniug, maaske af Dele af Myr.
5. Myr. dt. myr. — Myr NRJ. II 210. Myre 1559. Myr
1590. Myer 166. Myhr 1723 (da ode).
* Mýrr f., Mr (Indl. S. 68).
6. Trones. Udt. tro’nes. — a Þrondrnæsse DN. II 369, 1382.
a Þrondanese D]S V 250, 1390. Trondanes DN. V 432, 1432. af
Trondanese AB. 5 (2 Gaarde). [G. 119]. Trwndeness NRJ. II 210.
Trondenes (øvre) <E. 130. Trones, Trundnes 1559. Trondnes 1590 (2
Gaarde). Trones 610. Thronnes 1626. Throeneß 1664. Trones 1723.
Þróndarns, ofte forekommende Navn. Af denne Grund er det
lidet rimeligt, at «t skulde være sms. med Mandsnavnet Þ r ó n d r. Der
maa have været e Fjeldnavn af samme Stamme, som endnu er bevaret i
Tronn i Tønset og ?ronfjeldet i Opdal. Dette kan mulig staa i Forbindelse
med det af Snorra-dda kjendte Skaldeord ‡> r ó n d r, Galt (Personn. i Stedsn.
S. 264). Galten biges ogsaa som Fjeldnavn, og r an i, Tryne, Svinetryne,
bruges oftere i Stemavne saaledes, at det maa sigte til fremstikkende Nes.
Gaarden ligger paæt temmelig høit, i Fjorden sterkt fremspringende Nes.
7. Aakerhs. Udt. älcerhüs. — Oglehuss NRJ. II 210.
Agershus OE. 155. Vkerhws Cap. Aggerhus 1559. Ackerhuss 1590.
Agerhus 1610. Aeckerhus 1626. Aackerhuß 1664. Aacherhuus
1723.
Er vel opr. *.krahús, af akr m., Ager. Navnet findes ikke anden
steds.
8. Svinliaimer. Udt. svinhåmår. — Swinehamer NRJ. II
210. Suinhamir 590. 1610. Suindhammer 1626. Suinhamer 1664.
Svindhammer 173.
Denne Sms. ades ellers ikke som Stedsnavn, men kan sammenlignes
med Navne som Smeberg og Svinaasen. Saadanne Navne kan maaske bero
paa en Sammenliging af en Terrainform med et Svinetryne. Nogen
fremtrædende Hammer r der ellers ikke paa Stedet.
9. Holme. Udt. hølme. — Holmyn NRJ. II 210. Holm OE.
131? Holmen 159. Holmenn 1590. Holme 1610. Holmb 1626.
Holme 1664. 171
Nogle ældre "ormer tyder paa, at det er en Sms. med vin, opr.
* Hol min, ligeså Holmen i Aker; dertil passer ogsaa den nuv. Form;
Iste Led h o 1 m r ]., i en af de Indl. S. 56 nævnte Betydninger. Hvis
Navnet er usms., maa [utidsformen være Dativ.
10. 11. Nrberg. Udt. no Voer. — af Noraberge, i Nørberghe
AB. 16. [af Norberghe G. 119], Nordebergh, Norbergh NRJ. II 210.
211. Norberg 0. 131. Norberg 1559. Nordbergh 1590. Norberg
1610. Norberig 626. Nordborg, Norberg 1664. Nordberg 1723.
Gaarden ligge ved en isoleret, høi Fjeldknaus af ringe Omfang, hvoraf
den har Navn. Iter Udt. skulde Navnet antages at være sms. med
Nord-ligesom Nordberg lderøen GN. 150, som udtales ligedan. Denne Forstaaelse
af Navnet vilde do ikke give god Mening, da Berg i Vinne Sogn, den eneste
Gaard, i Forhold t hvilken denne kunde kaldes den nordre, ligger i for stor
Afstand. Paa Indøen passer det endnu mindre, da Gaarden ligger sydligere
end andre Berggaale. De to Former fra MA. tyder ogsaa paa anden
Oprindelse, nemlig af n r n., trangt Sted i Elv, Sund, Fjord eller Sø (Indl. S. 69).
Det «tykke» 1 kanrære indkommet ved Dissimilation paa Grund af det flg.
r. Hvilken Snevri? Navnet sigter til, bliver dog usikkert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
