Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 126
NORDRE TRONDHJEMS AMT
60. Yist. Udt. visst (næsten vésst). — a Visti DN. III 136,
1325. V 144, 1346. af Viste AB. 16. [af Wiste G. 119. af Wisth
smst. 124], Visthe NRJ. II 210. Vist OE. 131. 154. Wyst 1559.
Weste, Wiist 1590. Wist 1626. 1664. 1723.
Dette Navn findes i Formen Yist ogsaa paa Inderøen og i Sparbuen og
i Formen Viste i Vaage, i V. Slidre og i Hetland. Da man her og paa
Inderøen, hvor middelalderske Former kjendes, har Dativ paa -i, er det
antaget (Thj. VSS. 1882 S. 19), at den gamle Form ogsaa i de nordenfjeldske
Navne er Visti n., hvori Endelsen i senere Tid er afkuttet. Derimod taler
dog, at Navnet udtales som Enstavelsesord og ikke med den eiendommelige
Betoning, hvorpaa Tostavelsesord med sløifet Endestavelse kjendes. Man
har ogsaa ellers Exempler paa, at Ord gaar over til et andet Kjøn, naar de
bruges som Stedsnavne (jfr. Aasen GN. 64). Som Flertalsord i Hunkjøn,
Vister og Viste, findes Navnet i Eidsberg og i Tune. Samme Stamme har
man vel i Fjordnavnet Visten (V i s t i r eller Visti m. ?) paa Helgeland og
i Bygdenavnet Vistdalen i Romsdalen, sandsynlig opr. Vistardalr af et
Elvenavn Vist f. Dette Elvenavn synes ogsaa at ligge til Grund for
Gaard-navnet i Vaage og mulig ogsaa i Inderøen. Ogsaa her gaar der en Bæk
østenfor Gaardene. Vist maa være dannet af v e r a (ves a), være. Som Fællesord
betyder det i Oldn.: Væren, Ophold paa et Sted; Opholdssted, Bolig;
Fødemidler, Kost. I Stedsnavne kan Ordet mulig være anvendt i forskjellige
Meninger; Betydningen Opholdssted, Bolig ligger dog nærmest (Bd. I S. 154.
IV, 1 S. 76).
61. Skjørholmen. Udt. sjørhålmen (Hovedtonen paa 2den
Stavelse). — af Skeidisholme (feilskrevet?) AB. 16. Skyllenn 1559?
Skerholm 1590. Skiørholm 1610. 1626. Skøerholmb 1626.
Schiør-holm 1664. 1723.
Skeiðisholmr kunde tænkes sms. med Gen. af et i det almindelige
oldn. Sprog ikke brugt s k e i ð i n., en Afledning af s k e i 8, som forekommer
i Stedsnavne. Sandsynlig er dog Navnet i AB. feilskrevet, da den nuv. Form
ligesom de bevarede Skriftformer fra 1590 af ikke kunde være opstaaet af
denne Form. Da Gaarden ligger ved Leksdalsvandet (Figgsjór), kunde
man formode, at den opr. Form er * S j ó v a r h o 1 m r, af sjór m., Sø.
Derimod taler dog, at alle Skriftformer har Sk-. Umuligt er det vel heller
ikke, at Iste Led kunde være sker n., Skjær, hvorpaa Formen fra 1590
tyder. Der ligger et Skjær, vist det eneste i Vandet, lige ved Gaarden. Om
liolmr se Indl. S. 56.
61,5. Haukaaen. Udt. haukåa.
Ligger ved en Elv af samme Navn. Hauka og Haukåa er et temmelig
almindeligt Elveuavu, vel af Fuglenavnet li a u k r.
62. Kulstad’viken. Udt. kulstavik,a.
Synes at maatte have hørt en Tid under Kulstad (GN. 144) i Vuku
Sogn og at have faaet Navn efter denne.
63. Viken. Udt. vik:a. — Wigen 1664. 1723.
64. Tuset. Udt. tiCset. — af Thuffuosætre, Thuffuasætre AB.
13 (henført til Sparbuen). Tusetther 1559. Thuesett 1590. Thusett
1610. Thuesett 1626. Thuset 1664. Tuset 1723.
Þúfusetr, hvori Iste Led er J) ú f a f, Tue, brugt som Fjeldnavn.
Dette har tilhørt et Fjeld ovenfor Gaarden, som nu kaldes Tusettuva.
65. Aksnes. Udt. akksnes. — Axnes 1559. Agnes, Agsness
1590. Axstnis 1610. Axennes 1626. Axneß 1664. Axnes 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
