Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. VÆRDALEN
127
Se Leksviken GN. 110. Valget mellem de forskjellige mulige
Forklaringer bliver ogsaa her usikkert.
65,8. Aksnesliaugen. Udt. dkksneshaujen.
66. Tjeldrum. Udt. Jgællråm (Nominativform ikke hørt). —
pa Keldrom NRJ. II 206. Tildre 1559. Tildre, Tyller 1590. Thildre
1610. 1626. Thilder 16 64. Tilder 1723.
Se Skatval GN. 46. Med Hensyn til den Form, Navnet har her, kan
sammenlignes, at Tildren i Aasen (GN. 54) i AB. skrives af Tieldrom.
Der er en Bæk ved Gaarden.
66. 1. Dalamarken. Udt. dalåmarlça.
Ligger lavt i en Dalsænkning. Har vel faaet dette Navn til Adskillelse
fra GN. 68 f. I Udtaleformen har man Ligedannelse af Vokalerne.
66,3. Aspaasen. Udt. asspåsen.
67. Hofstad. Udt. haffsta. — Hopestad NRJ. II 206. Hoffsta
1559. Hoffstedt, Hopstadt 1590. Hoffstad 1610. Hoffsta 1626.
Hofstad 1664. 1723.
Jfr. Hegre GN. 67. Her er det sandsynligt, at Navnet intet har med
hof n. at gjøre. Iste Led turde snarest være et Elvenavn, maaske ’Hópa,
en Sideform til O p a, der Andes paa et Par Steder, ligesom Verbet hopa har
Sideformer uden h, se Aasen (S. Bugge).
68. 69. Marken. Udt. ma’rlça, Dat -kßn. — Marchen 1664.
1723.
Af mo rk f., Skov (Indl. S. 68).
70. Rodsenget. Udt. rø’sætme.
Af ru 8 n., Rydning (her i Gen.), og eng f., Eng, i Trondhjems Stift
og i Nordre Østerdalen nu Intetkjønsord (Indl. S. 49).
71. Musemenget. Kaldes se tran.
Jfr. GN. 76.
72. Lund. Udt. liim- — [af Lund G. 124]. Lwnd NRJ. II
206. Lund OE. 154. Lundt 1559. 1590. 1610. Lund 1626. Lunden
1664. Lund 1723.
* L u il d r m., Lund, liden Skov (Indl. S. 66).
73. Karmlius. Udt. karmúsan, Dat. -såm. — af Karnnisa (!)
AB. 16. Karmus 1559. 1590 (2 Gaarde). 1610. 1626. Karmhuß
1664. Karmhuus 1723.
Karnnisa i AB. er utvivlsomt Skrivfeil for Kar musa, hvor Akk.,
som ofte i denne Jordebog, er brugt efter a f. Den opr. Form kunde saaledes
have været Karmhúsar, hvilket ogsaa er forudsat i de nyere Former.
En Stamme Karm kan dog neppe ellers paavises i noget Stedsnavn; det
maatte vel i Tilfælde snarest henføres til kar mr m., Brystværn. Muligt
synes det at være, at vi lier slet ikke har -hus, saa meget mere, som det er
lidet rimeligt, at h isaafald skulde være faldt bort i alle ældre Former. Det
synes mig tænkeligt, at Navnet er at dele Kar-musan, og at sidste Led
indeholder Elvenavnet Musa. Gaarden ligger nemlig ved en Bæk, som gaar
omtrent jevnsides med den, som løber forbi Museni, og som ganske vist liar
liedet Musa, og falder ud lidt nordligere end denne. Begge Bække kan fra
først af have havt samme Navn, men den enes siden faaet et Tillæg til
Adskillelse fra den anden. Om Betydningen af Iste Led under denne
Forudsætning tør jeg ikke udtale nogen bestemt Mening. Efter Formen kunde
det være Karl eller Kar li som Mandsnavne, jfr. karmaiSr = ka rima Sr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
