Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. VÆRDALEN
139
175. Tosteigaii. Udt. tasteigan, Dat. -gåm. — Tosteggen
Engslette 1723.
Sidste Led er vel PIt. af tei g r m., afdelt Stykke Jord eller Skov, jfr.
Folkespr. Teig m., ogsaa om Engstrimmel, Stykke Slaatteland. Som en
Gjetning nævner jeg, at lste Led kunde sættes i Forbindelse med det af Ross
fra Telemarken og Søndfjord anførte Tos n., Samling af værdiløse Ting,
Skrab, jfr. Adj. tosen, svagstraaet og sammenfiltet om Kornsæden. Navnet
kunde isaafald betyde: daarlige, ugreie Slaatteteiger. En Sætergaard langt
tilfjelds.
176. 177. Gren. Udt. gren. — Grenn 1590. Gren, Green
1610. Greenn 1626 (2 Gaarde). Green 1664. 1723.
Thj. VSS. 1891 S. 184 nævnes som en Mulighed, at Navnet kommer af
et gr en i n., granbevoxet Sted, afledet af g r on f., hvortil man ellers ikke
har noget Spor i Navne undtagen i det forsvundne Grenimork i Aremark
(Bd. I S. 196). Endestavelsen maatte da nu og allerede i det 16de Aarh.
være afkuttet. Dette synes dog ikke at stemme med Tonefoldet i Udtalen.
Sandsynligere er det maaske at. henføre det til gren n., Dyrehule, Dyrehi,
som findes i flere Stedsnavne (jfr. Bind II 8. 31. 167. IV, 1 S. 107).
178. Nonset. Udt. nonnset. — Nunset 1664. 1723 (begge
Gange nævnt som Engslette).
Iste Led kunde mulig indeholde et Elvenavn * N u n n a, se Aasen GN. 2.
179. Leirset. Udt. lei r set. — Lersett 1610. Leersett 1626.
Leerset 1664. 1723.
180. Volden. Udt. vallen, Dat. -la. — Wollenn 1626. Wolden
1664. Wollen og Holmen eller Wolden" l723.
* Voll r m., Vold (Indl. S. 87).
181. Telsneset. Udt. tælsnæsse. — Thellennes 1626.
Thælle-neß 1664. Tellenes Engslette 1723.
Efter Udt. kan lste Led ikke være fjelli n., Furulund, som roan har
i flere med Tel- begyndende Navne. Sandsynlig er det Telg m., Bregne, af
Ross anført fra Stjørdalen i Formen Tælggras. Af dette Ord forklarer O. R.
ogsaa Talset, udt. med lang Vokal og «tykt» 1 (Telgsætr AB.) i Nesset
og i Bolsø.
182. Knlslien. Udt. lulslia. — Kiuslij 1590. Kußlid 1626.
Kuslj 1664. Kuslie 1723.
Det er efter Formen muligt, at lste Led er Kul m., Hævelse, Bule,
enten brugt som Persontilnavn eller om en Eiendommelighed ved Liens
Form (jfr. GN. 144). Det foitjener dog Opmerksomhed, at alle Skriftformer
mangler 1 foran s; det kunde derfor være tæukeligt, at 1 er indkommet ved
uren Udtale, som det f. Ex. ofte er Tilfælde i Overhallen foran s. Kuslien
(kort u) tindes ogsaa i Førde, Kughislid BK. 22a, som ogsaa er
vanskeligt at forklare. Snarest kunde vel Navnet her sættes i Forbindelse med
Kus m., Pukkel, af Aasen opført fra Indherred, hentydende til Liens
afrundede Form.
183. Elnos. Udt. ælnés. — Elgeness NRJ. II 203. Ellines
1559. Ellennes 1590. Elnis 1610. Elinees, Ellenes 1626 (2 Gaarde).
Elneß 1664. Elnes 1723.
Sandsynlig opr. Elgj arnes ligesom Elnes i Asker, hvilket ogsaa
antydes ved den ældste Skriftform; dette Navn forekommer temmelig ofte i
forskjellige Landsdele, ligesom man har det samme Forled i Elgjartún,
nu Eltun, Elton, og maaske ogsaa i Elgisetr (jfr. Skogn GN. 71). Det
kan ikke komme af Dyrenavnet e 1 g r, omend dette maaske kunde tænkes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
