- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 15. Nordere Trondheims amt /
140

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’l 140

NORDRE TRONDHJEMS AMT

have havt Gen. elgjar, da de Sammensætningsled, hvormed det findes
forbundet, ikke passer dertil (Bd. I S. 113. II S. 159). Ved Elgenes i Vistdalen
bemerker O. R , at en Forklaring af et Fjeldnavn (jfr. Elgsnes i Trondenes,
der bevislig kommer af et Fjeldnavn Elgen) eller af et Elvenavn Elgja, som
endnu haves i Enningdalen, forekommer ham rimeligst. Elvenavn kan der
her ikke være Tale om, men maaske om et Fjeldnavn.

183,3. Storholmen. Udt. störhølmm.

184. Ørtugen. Udt. ø’ltøien. — Ørtugen 1664. 1723.

Af Ørtug som Maal for Landskyld, brugt som Gaardnavn ligesom
Spandet.

185. Haugen. Udt. hau’jen, Dat. -ja. — Hojem 1723.

186. Bjartan. Udt. Ijaltan, Dat. -tårn. — Bierten 1664.
Biertem 1723.

Dette Navn, som ikke findes ellers, maa afledes af Adj. bjart r,
skinnende, lys, klar, hvilket i Navne vel maa sigte til en mere aaben, fri
Beliggenhed. Jfr. Bjertem Hegre GN. 83 Brugen af en saadan Stamme
umiddelbart som Gaardnavn er usædvanlig, og der kunde derfor være Grund til at
formode, at ogsaa dette Navn opr. har været *Bjarteimr, men er gaaet
over til usms. Navn ligesom Nossan og Vestran i Skogn (S. 89). Det kunde
dog maaske være noget betænkeligt at antage en Sms. med li ei mr saa
langt oppe i Dalen.

187. A aker volden. Udt. å" ker vallen. — Wolden 1723.

188. Helligdagsaker. Kaldes a kran. — Helligdagsager 1662.
Helligdags Ager 1723.

Jfr. Hegre GN. 132.

189. Sjækermoen. Udt. sjækermóen, Dat. -móa, Elvenavnet
sjækra. — Schichermoe 1664. Schierchemoe 1723.

Ligger nær Elven Sk.jækra og har Navn efter den. Samme Elvenavn
har man i Skjækerelven, et Tilløb til Væresvandet, som mest gaar paa svensk
Grund og kommer ind over Grændsen under Navn af Straadola. Ellers
forekommer Navnet neppe.

190. 191. Helgaasen. Udt. hélgåsen. — Helgaas 1723.

Kommer af HeJgaaen, Navnet paa den Kildeelv til Værdalselven, ved
hvilken Gaarden ligger. Dette maa være sms. med Adj. hei lagr (helgr),
hellig; det antyder saaledes et Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse; men
hvorledes dette skal opfattes, er her som ved de fleste andre Navne, hvori
det samme Ord forekommer, meget usikkert.

192. Kleppen. Udt. Mé’ppen. — Klipen 1723.

Af kl ep pr m., Klump, navnlig brugt om Fjellknatter, men ogsaa om
høie Fjelde. Her sigter Navnet øiensynlig til den høie Fjeldtop lige nordenfor
Gaarden, paa Kartet kaklet Vindkleppen.

193. Otmoen. Udt. attmóen.

Kunde efter Formen være sms. med Mandsnavnet Otte. O. R. opfører
det dog i Samlingen at’ Elvenavne som dannet af Elvenavnet Otta, der
undertiden (f. Ex. i Rendalen og i Selje) udtales med aaben Vokallyd. Der gaar
en Bæk ud i Helgaaen lige nedenfor Gaarden.

194. Brattaasen. Udt. brdttåsen. — Brataas 1723.

195. Storlunet. Udt. störlúne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/15/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free