Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. VÆRDALEN
147
Lerffal OE. 154. Leerffaldt DN. XI 778, c. 1550. Lerfaldt 1559 (2
Gaarde). 1590. Lerfald 1626. Leerfald 1664. 1723.
Se Hegre GN. 91.
262. Vinne. Udt. vVnßiß. — af Vindine (nedre) AB. 19. [af
Windine G. 121], Vndhen NRJ. II 208. af Windene Cap. Windhar
1559. Windenn 1590. 1610. Windhen 1626 (2 Gaarde). Winnj
1664. Winnie 1723.
Vin din, en Sms. med vin. Iste Led er uden Tvivl Elvenavnet
Vinda, som endnu findes i Brug i 0. Slidre og i Singsaas og desuden er
bevaret i Elvenavnet Vindela i Opdal og i Surendalen og i flere Gaardnavne,
navnlig Vindal. Tildels maa Elvenavnets opr. Form have været * V i n d,
jfr. Vinderen (V in dar in) i Aker. Det maa hænge sammen med vinda,
at sno, og betegne «den bugtede». Her maa Navnet have tilhørt en Bæk
strax vestenfor Gaarden.
263. Valstad. Udt. va lista. — [af Wallestad G. 120, vnder
Wallastade G. 121], Vallestad NRJ. II 208. OE. 131. Walstadt
1559. Walstedt, Woldstadt 1590. Walstadt 1610. Welsta 1626.
Walstad 1664. Waldstad 1723.
Se Skatval GN. 36.
264. 265. By. Udt. blj. — i By DN. I 122, 1313. III 136,
1325. af By, Myklaby AB. Í8. [af By G. 120], By NRJ. II 208.
OE. 131. 154. By 1559. Bye, Lillebye 1590. Bye 1626. 1664.
Øster Bye, Norder Bye 1723.
B ý r m, Gaard (Indl. S. 47).
266. Risan. Udt. rVsan, Dat. -såm.—Risem 1610. Rißemb,
Riße 1626. Risem 1664. Riisen 1723.
Se Frosten GN. 37.
267. Rein. Udt. rein. — af Reine AB. 19. Reien DN. XI
778, c. 1550. Reyn 1559. Rein 1610. 1664. 1723.
Rein. Navnet findes ogsaa i Strandvik Sogn i Søndliordland, i Rissen,
i Stadsbygden og i Egge og desuden paa flere Steder i Flertalsformen Reine.
Navnet sees nu saavel her som i Rissen (Bd. XIV S. 111) i MA. at være
bøiet som m. eller n., men maa dog være samme Ord som rein f., Rein,
Græskant (Indl. S. 70). I Indherred bruges Ordet ogsaa om en ikke for
sterkt heldende Li, hvilken Betyduing ogsaa passer med denne Gaards
Beliggenhed.
268. Heilo. Udt. halloa, Dat. -loen. — af Herlom AB. 18.
[G. 120], Helo NRJ. II 207. Helle, Helo 1559. Heglou, Hellou
1590. Heilo 1610. Hegle, Helloe 1626. Høeloen 1664. 1723.
H e r 1 ó a r. Sidste Led er det almindelige 1 ó f., her i Flt. (se Aasen
GN. 64); Forklaringen af lste Led er usikker. Det kunde være et Elvenavn
af Stammen her, nærmest det oftere forekommende Herja; dette maatte da
have tilhørt Bækken vestenfor Gaarden. Det kunde vel ogsaa være
Dyrenavnet heri m., Hare, ligesom man har Bjørlo af bjórr, Bæver.
269. Ravlo. Udt. råvloa, Dat. -loen, — Refflo NRJ. II 207.
Refflo 1559. Refflou 1590. Refflo 1610. 1626. Refloe 1664. Rafloe
1723.
Da alle Skriftformer indtil c. 1700 har e i lste Stavelse, maa dette
ansees for det oprindelige, skjønt Overgangen til a i den nuv. Form er
usædvanlig. Iste Led kunde være Dyrenavnet re fr m., Ræv; men det er vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
