- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 15. Nordere Trondheims amt /
183

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15. INDEKØEN

183

72. 7.3. Oksaal. Udt. okksøl — [af Vpsala G. 116]. Opsale
NRJ. II 226. Opszall DN. XI 779, c. 1550. Wpsala Gap. Wxsolnn
1559. Opsuall 1590. Vxull 1626. Oxaal 1668. Oxaall 1723.

* Uppsalir, den høie Bolig, Gaard. Ps er i Udt. gaaet over til ks,
som det ofte sker med ps og fs; jfr. Leksviken GN. 86 og Egge GN. 22.
Efter de i det Væsentlige overensstemmende Former i temmelig gamle Kilder
er der vel her ingen Grund til at antage en Oprindelse af opr. *Ups-

. v ål ir, hvoraf det Bd. IV, 1 S. 153 antages at Gaardnavne af lignende Form
som dette ofte kan være opstaaede.

74. Gausen. Udt. çausa. — af Gausom AB. 5. Gwse NRJ.
II 226. Gußnn 1559. Gousenn 1590 (2 Gaarde). 1626. Gosenn 1626.
Gouse 1668. Goudsen 1723 (da ode).

Der fiodes adskillige Stedsnavne, som er dannede af en Stamme gaus-.
I de fleste Tilfælde synes der til Grund for disse at ligge et Elvenavn Gaus
eller Gau s a f., af gjósa, strømme frem med Voldsomhed. Sikkert er det
et Elvenavn, som ligger til Grund for Bygdenavnet Gausdal. Andre Navne,
som indeholder den samme Stamme, er Gausen i Botne og i Hof i Jarlsberg,
som er en Sms. med v i n, Gausereid i Hosanger (G ausa r eid MB.) og
Gausemæl i Hornindalen (O. li ). Gaarden ligger mellem to Bække. Mod her
at antage et Elvenavn kunde det dog tale, at ialfald den nærmeste af dem
gaar gjennem Myrland og synes at have lidet Fald.

75. Almenningen. Udt. ølmænnimicn, Dat. -na. — [af
Al-menning G. 123]. Almendinge 1559. Allmindingh 1590. Alminding
1668. 1723 (da ode).

Almenningr m., Jord, som er Fælleseie. Navnet findes som
Gaardnavn paa flere Steder.

70. Oppem. Udt. oppem. — Opem 1559. Oppenn 1590. 1626.
Opem 1668. Oppem 1723 (da ode).

* Up pli eim r, se Stjørdalen GN. 118. Gaarden ligger liøit. .

77. Raastad. Udt. rasta. — Rodstade NRJ. II 226.
Rodstade 1559. Rottstadt 1590. Rødestadh Ødegaard Cap. Rosta 1626.
1668 (da Underbrug til Præstegaarden). Rostad 1723 (ogsaa da ode).

Kan være opr. *Rauðsstaöir, sms. med Mandsnavnet R a u ö r, der
findes brugt i Norge og paa Island i gammel Tid (Personn. i Stedsn. S. 199).

78. Raastadaunet. Udt. rastaaune. — Rosta Øunn 1626.
Rostaoune 1668. Rostadoune 1723.

Sms. af den frg. Gaards Navn og a u ö il n., Ødegaard, men som senere
synes at være gaaet over til at betegne mindre Parter af Gaarde, hvorfor
det ofte som her findes sms. med Hovedgaardens Navn (Indl. S. 42).

79. Kraakaas. Udt. ler a kåsen. — Krogaas 1559.
Krog-aassenn 1590. Krachaas 1626. Krakaaß 1668 (Underbrug til
Præstegaarden). Krockaas 1723 (ogsaa da ode).

lste Led kunde være Fuglenavnet k r á k a eller sandsynligere
Elvenavnet K r á k a, som isaafald maa have tilhørt den forbi Gaarden flydende Bæk.

80. Tronstad. Udt. trönnsta. — af Throndastadom AB. 5.
Trundstadt 1559. 1590. Thrundsta 1626. Tronsta 1668. Tronstad
1723.

Þróndarstaðir, sms. med Mandsnavnet J’róndr (Personn. i
Stedsn. S. 265; jfr. GN. 31).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/15/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free