Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. INDEKØEN
185
Gaardenes Navn sees at have havt i det lGde og 17de Aarh., kan jeg ikke
give nogen sikker Oplysning; man kunde dog gjætte, at det er Dyrenavnet
p a d d a f., Padde, hvoraf Padderud i Asker og i Enebak synes at være
dannet, maaske i dette Tilfælde brugt som Persontilnavn.
90. (xlømstad. Udt. gtømmsta. — i Glymstadom AB. 7 s.
[af Glymstad G. 115]. Glymstad NRJ. II 223. Glømstad 1559.
Glim-stadt 1590. Gliimbsta, Glimbsta 1626. Glømstad 1668. Glimstad
1723 (ode).
Maaske opr. G 1 ú m s s t a ö i r, sms. med Mandsnavnet G 1 n m r, som
allerede tidligt var et almindeligt Navn paa Island, i Norge i senere Tid
sjeldent og kun paa Vestlandet. Skrivemaaden med y i 15de og 16de Aarh.
kunde forklares af, at den senere Udt. med ø allerede da var kommen i
Brug og blev misforstaaet som svarende til opr. y (Personn. i Stedsn. S. 91).
En anden mulig Forklaring er vel, at 1ste Led kunde indeholde et Elvenavn
af Stammen Glym-, formodentlig samme Stamme som Verbet glym ja, der
bruges om sterk Lyd eller Larm. Dette Elvenavn har man sandsynlig i det
gamle Glym ei m ar, nu Glemminge, i Smaalenene og i Nittedalen, nu
Glommi, og tidligere i Bø Tel. (Bd. I S. 304). Gaarden ligger ved en Bæk med
sterkt Fald. Denne Forklaring passer naturligere til de ældre Skriftformer.
91. Hestveiten. Udt. hcéssveita, Dat. -ten. — Hestweth NRJ.
II 223. Hestued 1559 (2 Gaarde). Hestuigh(l) 1590. Hestved,
Hestwedt 1626. Hestwetten 1668. 1723 (øde).
1ste Led kan være Dyrenavnet Hest eller ogsaa H e 8 i u s, Gen. af
Mandsnavnet H e Ö i n n, som nu ofte i Stedsnavne er bleven til Hess-. Den
sidste Forklaring synes den rimeligste. Var 1ste Led Hest, kunde sidste
Led veita neppe antages at være andet end Veita f., Grøft, men dette maatte
nu her i Bygden i Dat. lyde -veitaan, ikke -veiten. Tages Hes- af Heðins
som Iste Led, kau derimod sidste Led være det i Gaardnavne sønden- og
vestenfjelds almindelige Jiveit f., hvis Betydning i Stedsnavne synes at
være: fraskilt Stykke, Part (se Indl. S. 83), altsaa opr. Heöinsjiveit.
Det er neppe nogen afgjørende Indvending mod denne Forklaring, at {) v e i t
ellers ikke kan paavises i Navne nordenfjelds uden i det nu forsvundne
Tuedt i Stod (O. R.). At t mangler i Udt., synes dog at tale for, at sidste
Led er Veit f., efter Aasen og Ross en sterk Sideform af Veita.
92. Indgjerd. Udt. tnnjala, Dat. -len. — lngaardt 1559.
Inguedt (!) 1590. Inngier 1626. Indgierd 1668. Indier (!) 1723.
Sidste Led er udentvivl g e r ö i il., som her er gaaet over til f., som
oftere er Tilfælde med Intetkjønsord i Stedsnavne; jfr. GN. 13. Inngerði
maa her have samme Betydning som innlag, et af Udmarken indgjerdet,
til Dyrkning bestemt Stykke (se Indl. S. 59). ’ O. R.
93. 94. Verstad. Udt. vtärsta. — [af Wærestada G. 123],
Væristad NRJ. II 223. Uidstadt (!), Wiirdstadt 1559. Wirstadt, Wersta
1590. Wersta 1626. Stoer Wersta, Lille Wersta 1668. Storwerstad,
Lillewerstad 1723.
1ste Led er vel et Personnavn, f. Ex. Végeirr eller V ermund r
(dog ikke optaget i Personn. i Stedsn.). Værstad i Hollen, som udtales med
lang Vokal, er formodentlig ikke samme Navn.
95. Katteraas. Udt. katterasen, Dat. -sa. — Kattheraas 1559.
Kattiraas 1590. Katteraaß 1626. 1668. Katteraas 1723 (øde).
* Kattaráss, sms. med katt a r, Gen. af kqttr m., Kat. Dette
maa vel her opfattes som Mandstilnavn (K. Rygh S. 41) ligesom i Katterud
i Eidsvold, Kasset (Kattesetter 1520) o. fl. Se Bd. II S. 371. Jfr. dog Tlij.
VSS. 1882 S. 18 Not. 2, hvor O. R. helder til at opfatte kqttr i denne
Forbindelse brugt om et vildt Dyr af Katteslægten; jfr. ogsaa GN. 99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
