Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’l 192
NORDRE TRONDHJEMS AMT
Af kr (ik r m., Krog, Krumning (Indl. S. 62), som findes i mange
Steds-navne, vistnok med meget forskjellig Mening, f. Ex. sigtende til Bøining af
en Elv, Vei eller Strandlinje, eller til afsides Beliggenhed (O. R.).
153. Følstad. Udt. følsta. — a Folatadum DN. V 96, 1336?
i Folstadum DN. II 226, 1345. af Folstadom, af Follstadhom AB. 9.
[af Ffolstad G. 114]. Folstad NRJ. II 227. Ffolstadt DN. XI 778,
c. 1550. Fuolstaaclt 1559. Folstadt 1590. Føellsta 1626. Føllstad
1668. Følstad 1723.
Se Verran GN. 44.
154. 155. Gavl. Udt, gavl. — Gaffil NRJ. II 227. Gaffuel,
Gaul 1559. Gauel 1590. Gauffuel, Gauffll 1626. Gafuel 1668.
Gaufl 1723.
* Gafl m., Gavl, i Stedsnavne brugt om fremspringende Nes og
Bergvægge. Gaarden ligger oppe paa en høi, noget fremspringende Bakke. Med
Hensyn til Navnets Forvanskning i de ældre Skriftformer kan sammenlignes
Mosviken GN. 6.
156. Kletten. Udt. Hætten, Dat. -ta. — Kletth 1559. Kledt
1590. Klette 1626. Klett 1668. Klætt 1723.
* Klettr m., Fjeldknat (Indl. S. 60).
157. Grindberg. Udt. gri’nßiberan, Dat. -råm. — Grynbergh
NRJ. II 228. Grindbergh 1559. 1590. Grinnberig 1626. Grinberg
1668. Grindberg 1723."
Navnet findes ogsaa i Kvams Sogn i Stod og tidligere i Sparbuen. Paa
ingen af disse Steder har man synderlig gamle Fornier. lsfe Led synes at
maatte være grind f.; men det er ikke let at afgjøre, i hvilkeu Betydning
Ordet skal tages her (jfr. Indl. S. 52). Der kunde maaske være Grund til
at tro, at Navnets nuv. Form er fremkommen ved en større Lydforandring.
Det maa forøvrigt bemerkes, at der er Spor til et Elvenavn af Stammeu
grind-. Jfr. det forsvundne Navn Grind i Stod, se Stod under
«Forsvundne Navne».
158. Laiigenget. [Jdt. Idngænne.
159. 160. Loraas. Udt. lörås. — Lorass NRJ. II 226.
Lorre-aas DN. X 795, c. 1550. Lorraas DN. XI 778, c. 1550. Laaraaßenn
1559. Loraas 1590 (2 Gaarde). Loeraas 1626. Laaraaß 1668.
Laaraas 1723.
1ste Led er Elvenavnet Lora, som endnu er i Brug om en større Elv i
Lesje. Her har Navnet tilhørt den lille Aa, som nordenom den Aas,
hvorpaa Gaarden ligger, løber ned til. Borgen. At dette er Navnets Oprindelse,
• bliver saa meget sikrere derved, at paa den anden Side af samme Aa, inden
Sparbuens Grændse, har man Gaardnavnet Lorvik, Sparbuen GN. 39 (O. R.).
161—163. Grandan. Udt. gra’ipian, Dat. -%åm. — Grande
NRJ. II 226. DN. XI 778, c. 1550.’1559. 1590. 1668. 1723.
Se Leksviken GN. 76.
164. 165. Røiskje. Udt. røisje. — af Rydiaskeidi AB. 9.
Rydhieskeide AB. 122 s. [af Rydhiaskeidhe G. 115], Rødeske NRJ.
Il" 226. Rodskiedt DN. X 795, c. 1550. Rødßetther (!) 1559. Rodske
1590. Røsehe, Røische 1626. Rosche 1668. 1723.
Sidste Led er det overalt i Landet almindelige skeiö n., som i Navne
snarest maa forstaaes i Betydning af Bane til Kapløb eller Kapridning eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
