Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. BEITSTADEN
233
Gaardenes Navne: 1. 2. Vada. Udt. yttervada, i nnervada.
— af Vadom (ofra, indra) AB. 4. vnder offre Wadba AB. 4 s. [af
Østerwadhom, Ytterwadhorn G. 114], Wadde DN. I 757,1516. Vode
NRJ. II 229. Waade 1559. Wade 1590 (2 Gaarde). Waade, Wade
1626. Waade 1668. 1723.
Vaöir? f., Flt. af vað n., Vadested (Indl. S. 84); forekommer oftere
i Ent. nsms. og som sidste Sammensætningsled; -a er en Flertalsendelse, som
undertiden forekommer i det nordlige af dette Amt og er almindelig i
Helgeland. Det er usikkert, hvad Navnet her sigter til, da Gaarden ligger ved
Bredden af Beitstadfjorden, og der ikke er nogen Elv i Nærheden.
2. 3. Vaggen. Udt,. vaggüpi.
Er en 0 udenfor Vada, med et smalt, temmelig dybt Sund imellem.
3. Ramberg. Udt. rammber. — af Ragnabergom a Vadanese
AB. 4. [af Rambiergom G. 123], Bangbergh 1559. Rambergh 1590.
1626. Ramberg 1668. 1723.
Det meget udbredte Navn Ramberg viser sig ellers, hvor man kjender
tilstrækkelig gamle Former, at komme af opr. Rafnaberg, sms. med.Gen.
Flt. af Dyrenavnet rafn, Jiavn. Dette er saaledes Tilfælde med Ramberg i
Moss (Bd. I S. 354), i Flesberg, i Botne, i Hiterdal og i Flagstad. Der er
derfor vistnok megen Grund til at antage, at Formen Ragna- i AB. er en
Skrivfeil for Rafn a-, saa meget mere, som det ellers vilde være paafaldende,
at det allerede før 1500 skulde være blevet lil Ram-. Hvis Ragna skulde
være rigtig, maa Navnet vel være sms. med Kvindenavnet Ragna, med
Mellemlyden a for u (ikke opført Personn. i Stedsn. S. 196).
4. Kirkreit. Udt. tørret. — Kirkereth NRJ. II 229.
Kircke-riidt 1559. Kierckeredt, Kircherelt 1590. Kierehereed 1626. Kirche
Rid 1668. Kierckereidt 1723.
* K i r k j u r e i t a r, hvori sidste Led er det r eitr m., hvoraf f. Ex.
det almindelige Navn Reitan er dannet (se Indl. S. 70). Tillægget
Kirkju-har sin Grund i, at Gaarden i gammel Tid var Kirkested.
5. 6. Bratreit. Udt. brattreit. — af Brattareitom AB. 4. [G.
114]. Brattrevd DN. I 757, 1516. Bratffrede NRJ. II 229.
Brat-retthe DN. XI 779, c. 1550. Brattredt 1559. Brattreitt, Brattrett
1590. Bratered 1626. Bråt Rid 1668. Bradtreidt 1723.
* Brottureitar, sms. med Adj. brattr, bråt, eller efier de ældste
Former mulig snarere Brattareitar, sms. med b r a 11 i, brugt som
Mands-tilnavn. Tillægget tjener til at adskille denne Gaard fra GN. 4.
7. Malme. Udt. mtélm’. — af Malmom, Malma (Akk.) AB. 4.
i Malmæ DN. V 421, 1430. [af Malmom G. 114], Malme DN. I
757, 1516. NBJ. II 229. DN. XII 831, 1563. Mollom, Mollum 1559.
Mellim, Malme 1590. Mallmoe, Malme 1626. Malmö 1668. Malmoe
1723.
Mai m a r, Flt. af m a 1 m r m., sandsynlig i Betydning af Sandmo,
Grasslette (Indl. S. 6.7). Samme Navn er Malmer i Eidskogen (Bd. III S. 225).
Den før almindelige Skrivemaade Malmö er udgaaet fra Dativen Malmom.
8. 9. Ressein. Udt. råtssem. — Risem NRJ. II 229. Rijseim
Gap. Riszem DN. XI 779, c. 1550. Riissnn 1559. Riißenn, Resin
1590 (2 Gaarde). Risenn 1626. liedsem 1668. 1723.
Gaarden ligger ved Udløbet af en Elv, der oppe paa Fjeldet gaar
gjennem et Vand, som paa Rektangelkartet kaldes Rødsin (vist ikke korrekt Gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
