Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. RN A A. SEN
277
24. Agle. Udt. æggel. — Aglvm NRJ. II 220. Aglo 1559.
Vgle 1590 (3 Gaarde). Augle 1626. ’Agle 1668. 1723.
Se Inderøen GN. 186.
25. Langvatn. Udt. långvattne. — af Longovatne AB. 9.
Languattne, Languandt 1590. Lanngwattenn 1626. Langwatten 1668.
1723.
Langavatn, det lange Vand. Ligger ved et Vand af samme Navn.
26. Kolaas. Udt. Ica låsen, Dat. -sa. — Kolaas AB. 10.
Kol-aaß 1668. Kolaas 1723.
K o 1 á s s, se Ogndalen GN. 10. Gaarden ligger inde paa Fjeldet.
27. Landsem. Udt. lcénnsøm. — Landsemb 1626. Landsem
1668. 1723.
Se Leksviken GN. 39 og Beitstaden GN. 16. Det er sandsynligt, at det
ogsaa her er opr. Landsefni.
28. Skaalmo. Udt. shalwiöan.
lste Led kunde vel være sk ål i m., i Betydning af Skur (Indl. S. 74),
idet Vokalen kunde være forkortet i Sammensætningen. Denne Forklaring er
dog ikke sikker.
29. Skartnes. Udt. skaltnésse. — Skaknes (!) 1668.
Schrat-næs 1723.
Gaarden ligger paa et Nes mellem to sammenløbende Elve; lste Led
indeholder dog neppe noget Elvenavn. Jeg formoder snarest, at Skartnes er
en lydlig Forandring for Skarpnes, idet pn undertiden gaar over til tn (jfr.
StK."l29); jfr. ogsaa Skarpno i Eidsberg, nu udt. Skartno (Bd. I S. 118. 137).
Skarpneset er et paa flere Steder forekommende Navn.
30. Omli. Udt. ommlia, Dat. -lien. — Almlijd AB. 9. Omlij
1590. Omliidt, Ombli 1626. Ombli 1668. Omlie 1723.
lste Led kunde være Trænavnet a 1 m r. Da imidlertid denne Gaard og
GN. 34 ligger ved den samme Elv, Hovedtilløbet fil Grana, bliver det meget
sandsynligt, at det er det af a 1 m r afledede Elvenavn Alma, som indeholdes
baade i Omli og i Aalmo. En Grund mere til at antage dette er, at
Overgangen af Alm- til Om- (Aam ) ellers ikke er almindelig paa denne Kant af
Landet, men her kunde være lettere forklarlig, naar man gaar ud fra en opr.
Form *Qlmulið, sms. med Gen. af et Elvenavn Alma. Alma forekommer
længere Nord i Snaasen som et endnu brugt Navn paa en Bielv til Luru.
31. (iravbrot. Udt. gravbrøtt. — Gradrutten NRJ. II 220.
Graabraadt DN. X 796, c. 1550. Graffbrott 1559. Graffbrøtt 1590.
Graffbrøedt, Graffbrott 1626. Graf brot 1668. 1723.
lste Led er g r o f f., Grav, Fordybning, gravet eller naturlig (Indl. S. 52),
sidste Led brot n., som i Stedsnavne vel betyder: bråt Helding, Brink
(Indl. S. 45). Der er ved Gaarden bratte Sandmæler med Fordybninger efter
Udglidninger, hvortil Navnet vel maa sigte.
32. Skromo. Udt. skrfrmó. — Schrabemou, Schrabmoe 1626.
Skromoe 1668. 1723.
Man kunde gjette, at lste Led er beslægtet med det af Ross opførte
Skrum n., daarligt Græs. Men den nuv. Form kunde ogsaa være opstaaet
ved en sterk Forkortning, hvorpaa Skriftformerne fra 1626 synes at tyde.
33. MoUan. Udt. maUan. — Morland 1559 (2 Gaarde). 1590.
Mollendt, Molenn 1626. Molden 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
