Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 NORDRE TRONDHJEMS AMT
Er vist opr. et Elvenavn af Stammen Mold-, som er omtalt under
Værdalen GN. 240 og Verran GN. 62. Gaarden ligger nær en Bæk, som strax
nedenfor falder ud i Elven Mæla, udt. med Tostavelsestone og «tykt» 1.
Dermed kan Gaardnavnet ikke staa i Forbindelse; derimod kan Bækken have
havt det Navn, som ligger til Grund for Gaardnavnet.
33. 3. Mollaunet. Udt. må’Uaune.
34. Aalmo. Udt. almb. — Ammoo NRJ. II 220. Onemo(!)
1559. Almou 1590 (3 Gaarde). Almoe 1626. Al mo 1668. Almoe
1723.
Iste Led er vel Elvenavnet Alma, se GN. 30.
35. Gaasmo. Udt. ga småen. — Gopmoe 1668. Gaasmoe 1723.
Antages Personn. i Stedsn. S. 81 at være sms. med det gamle
Mandsnavn G á s i, altsaa opr. G á s a m ó r.
36. Enga. Udt. œ’nga. — Enghen NRJ. II 220. Enge 1559.
1590. Enngemb, Enngumb’1626. Engumb 1668. Engum 1723.
* Engjar, Flt. al" eng f., Eng. Flertalsendelsen -a forekommer oftere
i den nordligere Del af dette Amt, ligesom den er almindelig i Nordland (jfr.
Beitstaden GN. 1 og Thj. VSS. 1891 S. 168).
37. Skavlan. Udt. skavlan. — Skafflandt 1559. 1590.
Schaff-lannd 1626. Skaflen 1668. Schafland 1723.
* Sk aflir, Flt. af ska fl m., høi Snedrive. Samme Navn som
Mos-viken GN. 6, men her i Flt. Er i senere Tid blevet misforstaaet, som om
det var sms. med -1 a n d.
38. Belbu. Udt. bcÉ’íbú. — af Belgeboe AB. 9. [G. 116].
Bellibo NRJ. II 220. Belbo 1559. Belboe 1590. Belbou 1626.
Belboe 1668. 1723.
Sandsynlig samme Navn som Belbuen i Strinden (Bd. XIV S. 339).
Iste Led kunde maaske hænge sammen med bel gr m., affiaaet Skind,
Skindsæk. Man kunde ogsaa tænke paa det fra Gudbrandsdalen kjendte Elvenavn
Belja (den brølende), som kunde have tilhørt det søndenfor Gaarden rindende
Tilløb til Grana, der har et meget sterkt Fald. S. Bugge antager det for
muligt, at det kan være det samme Navn som det østergøtske Biælbo, maaske opr.
Bj ål fal) ú, sms. med Mandsnavnet Bj álfi, idet 1 f kan gaa over til 1 g (jfr.
Skrivemaaden Bielgerud af opr. Bjálfaruð, Personn. i Stedsn. S. 38) og j kan
være faldet bort ligesom i Belsrud afBjólfsruð (Personn. i Stedsn. S. 39).
39. Kolbergaunet. Kaldes kalven. — Colbergøwne 1723.
Kolven maa være samme Ord som Folkespr. Kolv m., Kolbe, liden Stok,
jfr. oldn. kol fr, der har været brugt som Fjeldnavn ligesom Stav og lign.
Ord. Saaledes heder et Fjeld øverst i Imsdalen lier i Bygden Kolvklumpen,
og Kolven er Navn paa et Par Fjelde i Numedal. Her sigter Navnet vel til
en Høide ved Gaarden; denne kan mulig ogsaa være blevet kaldet
Kolv-berget, hvoraf den nyere Skriftform kan være fremkommen.
40. Aun. Udt. aun’. — Ewne NRJ. II 220. Øine OE. 89.
Ødne 1559 (2 Gaarde). Øyenn 1590. Øune, Øunn 1626. Øune 1668.
Øwne 1723.
Er det almindelige Gaardnavn Aune (af a u ð n n., se Indl. S. 42) med
al’kuttet Endevokal.
41. Eggen. Udt. dé’jja. — Eghe NRJ. II 220. Egge 1559.
1590. 1626. Eggen 1668. 1723.
* E ggj a r, Flt. af egg f. Jfr. Skogn GN. ?3. Om Endelsen se GN. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
